Smarte bygninger tænker på klimaet
40 pct. af det samlede danske energiforbrug – og 20 pct. af den samlede CO2-udledning – kommer fra bygninger. Det skal nedbringes, og det gøres mest effektivt og billigst med smarte installationer. Det håber vi, at politikerne vil huske, når de sidder til forhandlinger om næste klimaaftale.
Sådan lyder det i en fælles appel til politikerne fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og Veltek. De to organisationer er gået sammen om en lille kampagne, der skal sætte smart byggeri på dagsordenen og forhåbentlig hjælpe til med, at vi får konkrete reduktionsmål for bygningerne med i næste klimaaftale.
Kampagnen hedder ”Smarte bygninger tænker på klimaet” og den består af tre små grafiske film på sociale medier, der har hvert sit tema som omdrejningspunkt:
- Film 1 handler om industri (uge 41)
- Film 2 handler om indeklima i skoler (uge 42)
- Film 3 handler om totaløkonomi (formentlig i uge 43).
Hvis I har lyst, er I meget velkomne til at bakke op om budskabet.
Det kan I gøre ved at like – eller dele filmen på jeres egen profil - fra:
Hvis I hellere selv vil lægge filmen direkte på jeres profil, kan den downloades her.
Se filmen her: