Kontakt TEKNIQ

Overenskomster og Jura

tekniq@tekniq.dk

4343 6000

Få styr på reglerne om aflønning af vikarer

Brugen af vikarer ender i mange tilfælde med dyre ekstraregninger til TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne før, man benytter vikarer fra et vikarbureau. Få overblikket her.

FAQ om brug af vikarer

(Klik for at folde ud)

Når et medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne indlejer arbejdskraft, typisk vikarer fra et vikarbureau, bærer medlemmet (brugervirksomheden) ansvaret for, at vikaren er stillet på samme måde som medlemmets egne fastansatte folk, når det gælder løn og ansættelsesforhold. Dette er fastslået i retspraksis. Derfor skal medlemmet informere vikarbureauet om eventuelle lokalaftaler og lønniveau, så det sikres, at vikarerne aflønnes i henhold til gældende overenskomst og eventuelle lokalaftaler. Det betyder blandt andet, at vikaren, ligesom medlemsvirksomhedens fastansatte folk, skal have søgnehelligdagsbetaling, overarbejdsbetaling og pension.

Hvis der arbejdes på akkord, skal vikaren aflønnes som de øvrige akkorddeltagere (akkordforskud, optræk og overskud). Hvis man har individuel lønfastsættelse, skal vikaren som udgangspunkt mindst have en løn svarende til den lavest aftalte timeløn.

Får vikaren ikke ovennævnte betaling, skal brugervirksomheden erstatte det tab, vikaren har lidt. Det betyder, at vikaren har ret til at kræve efterbetalingen direkte fra brugervirksomheden - og ikke fra vikarbureauet. Når vikarbureauet er medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og dermed omfattet af samme overenskomst, rettes et krav dog først mod vikarbureauet.

Denne vidtgående forpligtigelse understreger vigtigheden af, at man som bruger af vikarydelser sikrer sig et skriftligt og tilstrækkeligt klart aftalegrundlag med vikarbureauet, inden der indlejes vikarer, og at der følges op på, om vikarbureauet overholder sin del af aftalen. Det understreger også betydningen af, at man undersøger vikarbureauets økonomiske situation, idet man risikerer at stå med et krav mod vikarbureauet, som er værdiløst, hvis det går konkurs.

Brugen af vikarer kan være en rigtig god løsning, men i forbindelse med valg af vikarbureau skal man vælge sin samarbejdspartner med omhu.

Når vikarerne kommer i arbejde, bør man løbende anmode vikarbureauet om en kopi af vikarernes lønsedler eller anmode om stikprøver. Tjek lønsedlerne grundigt, så I kan se, om overenskomsten og eventuelle lokalaftaler bliver respekteret. Særligt vigtigt er det, at vikarens timeløn svarer til, hvad virksomhedens ansatte bliver betalt med. Opfylder vikarbureauet ikke de nævnte forpligtelser, skal det påtales skriftligt med et pålæg om, at det skal rettes op straks.

Husk at virksomhedens tillidsrepræsentant skal orienteres om indleje af vikarer og deres lønforhold.

Hvis indlejede vikarer ikke får den løn, de er berettiget til, er det brugervirksomheden, der hæfter for et krav om efterbetaling.

Når størrelsen af det pligtige efterbetalingsbeløb er opgjort, skal der både tillægges søgne- og helligdagsopsparing, feriepenge på 12,5 % samt pension til beløbet. Særligt i forhold til pension skal det bemærkes, at brugervirksomheden, foruden arbejdsgiverbidraget på 8 % (VVS-overenskomsten 8,15%), også kan komme til betale vikarens pensionsbidrag på fire procent, hvis der ikke er en løbende lønudbetaling at trække dette fra.

Eksempler:

Nedenfor ses tre eksempler, der viser, hvordan en virksomheds brug af vikarer udløser ekstrabetalinger, fordi vikarbureauet ikke har aflønnet korrekt i henhold til overenskomsten. I det første eksempel skal der på Elektrikeroverenskomsten ske efterbetaling af løn og andre løndele. Det betyder, at virksomheden kan fradrage medarbejderens pensionsbidrag på fire procent i differencelønnen, som i eksemplet er 30 kroner per time. Således kan virksomhedens efterbetaling til pension begrænses til arbejdsgiverbidraget, fordi der er ”råd” til at fradrage medarbejderens egetbidrag i efterbetalingen af timelønnen.

I det andet eksempel skal der alene ske efterbetaling af pension. Medlemsvirksomheden, der er omfattet af VVS-overenskomsten, er i denne situation forpligtiget til at betale både arbejdsgivers og lønmodtagers bidrag, idet der ikke er andre efterbetalingsbeløb, som egetbidraget vil kunne fradrages i.

Eksempel 1:

Dansk EL-forbund rejser et krav om efterbetaling for et medlem, der har været beskæftiget hos X-virksomhed i november måned i alt 155,4 timer. Vikarens timeløn var aftalt til 180 kr. X-virksomheds folk får 210 kr. i timen. Efterbetalingskravet kan samlet opgøres til kr. 6.228,24, der beregnes således:

  1. 21 arbejdsdage a 7,4 timer. Manglende timeløn 30 kr. i alt kr. 4.662
  2. Efterbetaling af SH dvs. 11,2* procent tillægges beløbet i 1) i alt kr. 522,14
  3. Efterbetaling af feriegodtgørelse 12,5 procent tillægges beløbet i 1) i alt kr. 582,75
  4. Efterbetaling af pensionsbidrag 8** procent tillægges beløbene i 1) - 3) kr. 461,35

Eksempel 2:

Blik- og Rørarbejderforbundet rejser krav om efterbetaling af pension for et medlem, der har været beskæftiget hos Y-virksomhed i november måned i alt 155,4 timer. Ifølge vikarbureauet skulle vikaren selv have sørget for indbetaling af pension til sit eget pensionsselskab. Vikarbureauet henviser i den forbindelse til ansættelseskontrakten, hvor dette fremgår. Det er imidlertid i strid med overenskomsten at pålægge ansatte selv at forestå indbetalingen af pension. Y-virksomhed vil derfor skulle efterbetale hele pensionsbidraget. Det skyldes, at der ikke er noget andet efterbetalingskrav, hvor eget-bidraget vil kunne fradrages i, og derfor skal Y-virksomheden betale både arbejdsgivers og den ansattes pensionsbidrag.

Efterbetalingskravet beregnes på baggrund af den samlede lønindtægt på 21 arbejdsdage a 7,4 timer a kr. 210. I alt kr. 32.634.

Efterbetalingskravet kan samlet opgøres til i alt kr. 4,896,81. Det beregnes således:

  1. 21 arbejdsdage a 7,4 timer a kr. 210. I alt kr. 32.634
    SH beregnes af kr. 32.634, der tillægges 11* procent. I alt kr. 3.589,74
  2. Godtgørelse beregnes af kr. 32.634, der tillægges 12,5 procent. I alt kr. 4.079,25
  3. Efterbetaling af pensionsbidrag 12,15** procent tillægges beløbene i 1) -3). I alt kr. 4.896,81

Eksempel 3:

På en industrivirksomhed omfattet af Industri- og VVS-overenskomsten er der indgået en lokalaftale om et løntillæg på 15 kr. pr. time for at betjene en cnc-fræser. Dansk Metal rejser krav om betaling af dette tillæg, i de 4 uger, vikaren har betjent maskinen, idet det ikke er udbetalt af virksomheden.

Vikarbureauet er ikke medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne og derfor rejser forbundet kravet mod medlemsvirksomheden, som heller ikke har sikret sig, at lokalaftalen var blevet oplyst overfor vikarbureauet.

Efterbetalingskravet kan samlet opgøres til kr. 2.973,02, der beregnes således:

  1. 20 arbejdsdage a 7,4 timer. Manglende timeløn 15 kr. i alt kr. 2.220
  2. Efterbetaling af fritvalgsopsparing* dvs. 11,5 procent tillægges beløbet i 1) kr. 255,30
  3. Efterbetaling af feriegodtgørelse 12,5 procent tillægges beløbet i 1) i alt kr. 277,50
  4. Efterbetaling af pensionsbidrag** 8 procent tillægges beløbene i 1) - 3) kr. 220,22

*) SH/Fritvalgsopsparingen afhænger af overenskomsten og udgør pr. 1. marts 2021 12 procent i VVS-overenskomsten, 12,2 procent i Elektrikeroverenskomsten og 12,5 procent i Industri- og VVS-overenskomsten.

**) Arbejdsmarkedspensionsbidraget udgør 8 procent, men afhænger ligeledes af overenskomsten, idet der i VVS-overenskomsten er et tillæg på 0,15 procent til dækning af en obligatorisk sundhedsordning.

Besvarelsen af dét spørgsmål afhænger af, hvad der er aftalt mellem virksomheden og vikarbureauet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne kan ikke understrege nok, at der i forbindelse med en aftale om levering af arbejdskraft skal indgås en skriftlig aftale, hvoraf vilkårene for levering af vikarerne fremgår, herunder hvad konsekvenserne er, hvis vikarbureauet ikke overholder sine forpligtelser i henhold til aftalen.

Det bør også fremgå af aftalen:

  • hvilken overenskomst samt hvilke lokalaftaler og kutymer, der gælder i virksomheden. Der bør være en kort beskrivelse af hvilke betalingsforpligtelser, der er indeholdt i overenskomsten. Derved kan vikarbureauet tydeligt se, hvad omkostningsniveauet i overenskomsten er.
  • at vikarbureauet bekræfter at have modtaget oplysningen om overenskomsten, evt. lokalaftaler og kutymer.
  • at vikarbureauet skal dokumentere, at aflønningen sker efter den pågældende overenskomst og evt. lokalaftaler og kutymer, hvis sådanne er oplyst. Dokumentationsforpligtelsen kan løftes ved at vikarbureauet fremsender kopi af lønsedler, hvoraf de forskellige løndele herunder pensionsindbetaling skal fremgå.
  • at vikarer lønmæssigt behandles som de øvrige akkorddeltagere, hvis arbejdet udføres i akkord.

Det skal således tydeligt fremgå af aftalen, at hvis et forbund rejser krav om efterbetalinger for manglende overholdelse af de overenskomstmæssige forpligtelser og eventuelt underbetaling i forhold virksomhedens egne ansatte, skal vikarbureauet dække det tab, som virksomheden påføres.

Endelig bør virksomhederne i forbindelse med brug af vikarer indføre procedurer, så de sikrer sig – i lighed med deres egne ansatte – overblik over vikarernes timeforbrug.

Relevansen af ovenstående er desværre ikke frit opfundet. TEKNIQ Arbejdsgiverne har jævnligt sager, hvor et medlem bliver mødt med legitime krav om efterbetaling til en vikar. Desværre er der mange eksempler på, at der ikke ligger et aftalegrundlag, og derfor er der heller ikke taget stilling til, hvem der hæfter for de efterbetalingskrav, som medlemmet bliver mødt med som følge af vikarbureauets fejlagtige betaling.

Det manglende aftalegrundlag vil i mange tilfælde umuliggøre, at udgifterne, forbundet med efterbetalingen til vikarerne, kan rettes mod vikarbureauet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har derfor også som en hjælp udarbejdet et forslag til en kontrakt, der kan være grundlaget for en aftale med et vikarbureau. Hent skabelonen her.

Brug af underentreprenører (primært installationsområdet)

I forbindelse med brug af underentreprenører skal man være opmærksom på, at underentreprenøren skal opfylde de almindelige krav for at kunne udføre vvs-arbejde. Det vil sige, at underentreprenøren skal have en gyldig autorisation. Udfører underentreprenøren arbejdet for medlemsvirksomheden uden at opfylde denne betingelse, er der ikke tale om arbejde i underentreprise.

Hvis underentreprenøren har autorisation, og underentreprenørens medarbejdere arbejder side om side med hovedentreprenørens medarbejdere, hovedsageligt under hovedentreprenørens instruktion, samt det forhold, at underentreprenøren bliver betalt per time, vil det som oftest blive anset for vikarforhold. Der er nemlig ikke tale om en reel underentreprise med selvstændigt ansvar for økonomi og kvalitet.

De pågældende medarbejdere skal altså anses for at være omfattet af vikarreglerne med risiko for, at der rejses krav om efterbetaling af diverse løndele. Kravet om efterbetaling vil altså blive rettet mod virksomheden, der har gjort brug af vikarerne.

I de fleste af sagerne, foreligger der ikke dokumenterbare aftaler om et underentrepriseforhold. Det anbefales derfor, at man i sådanne situationer udarbejder en underentreprisekontrakt, hvor entreprisesummen og afgrænsningen af opgaven defineres. TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet et forslag til en standardunderentreprisekontrakt. Hvis man for eksempel har aftalt AB 18, kan man anvende følgende standardkontrakt underentreprisekontrakt AB18. Det afhænger imidlertid af de konkrete forhold om AB18 er den relevante kontrakt, eller om der i stedet er tale om arbejde omfattet af AB 92 eller AB forenklet. Såfremt der er tvivl, anbefales det at kontakte TEKNIQ Arbejdsgiverne.dk.

Udleje af en ansat

En anden situation som i praksis kan give anledning til uenighed, er den situation, hvor en medlemsvirksomhed (A) udlejer/udlåner en ansat til en anden medlemsvirksomhed (B). Forudsat at A ikke driver vikarvirksomhed, skal den ansatte fortsat aflønnes af (A) og med den aftalte løn uagtet lønniveauet hos (B). Man skal dog huske, at der i den situation skal laves en aftale om, at den indlejede/-lånte medarbejder skal overgå til B’s KLS-system i lejeperioden. En blanket hertil findes i TEKNIQ Arbejdsgivernes standard KLS-system, som kan tilgås via dette link (Bilag 4.1 Aftale om indleje af medarbejder).

Ved vurderingen af om et lejeforhold kan anses for være et reelt lejeforhold, og ikke en omgåelse af vikarreglerne, lægges der blandt andet vægt på, om den udlånte medarbejder bevarer sin ansættelsesmæssige tilknytning til den udlånende virksomhed.

Kontrahering med en enkeltmandvirksomhed

I forbindelse med udførelse af opgaver sker det, at en medlemsvirksomhed indgår aftale med en såkaldt enkeltmandsvirksomhed. I forhold til den type aftale er det vigtigt, at medlemsvirksomheden sikrer sig, at arbejdet udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at der reelt er tale om et ansættelsesforhold med de heraf følgende pligter for medlemsvirksomheden.

Momenter, der understøtter, at der er tale om arbejde, der udføres af en selvstændig, og ikke en ansat vil være, at den selvstændige selv råder over sin arbejdstid, bruger sit eget arbejds- og værktøj, og udfører arbejder for andre kunder. I det omfang brugen af servicevogn er relevant, vil det ligeledes blive tillagt betydning, at det er enkeltmandsvirksomheden, der stiller bilen til rådighed. Den udgift, der er er forbundet hermed, skal enten ses reflekteret i timeprisen eller ved, at der specifikt faktureres for bilen.

Det sker, at der stilles spørgsmålstegn til aftalen med enkeltmandsvirksomheden. Hvis konstruktionen ikke holder, og der reelt er tale om et ansættelsesforhold, vil konsekvensen for medlemsvirksomheden være, at arbejdet der udføres af enkeltmandsvirksomheden i stedet skal afregnes, som var det en almindelig svend, der udførte opgaven. Det betyder, at der skal efterbetales pension, søgne- og helligdags-, og feriegodtgørelse foruden alle andre relevante overenskomstaftalte tillæg.

Som medlemsvirksomhed, der kontraherer med en enkeltmandsvirksomhed, er der altså, ligesom ved brug af vikarer, risiko for efterbetaling. Men i disse tilfælde har medlemsvirksomheden ikke mulighed for at få efterbetaling fra vikarbureauet.

Det kan derfor ikke understreges nok, at en medlemsvirksomhed, i forbindelse med en aftale med en enkeltmandsvirksomhed om udførelse af arbejde, skal sikre sig, at vilkårene for opgaven og den faktiske udførelse af arbejdet understøtter, at arbejdet udføres af en selvstændig erhvervsdrivende og ikke en ansat.

Hvis du har spørgsmål eller behov for rådgivning om anvendelse af vikarer eller udleje af egne ansatte, kan du kontakte afdelingen Overenskomst & Jura for nærmere rådgivning.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.