Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Her er masser af lærepladser

El og vvs er de erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne tager flest lærlinge i praktik. I 2014 tog installationsbranchen et spring fremad med en stigning i antallet af lærlinge på 7,2 procent. I alt fik 1.992 nye lærlinge læreplads i virksomhederne.

Sidste år steg antallet af uddannelsesaftaler i installationsbranchen fra 1.858 nye lærepladser i 2013 til 1.992 i 2014, en stigning på 7,2 procent. Med 20 lærlinge for hver 100 faglærte er installationsbranchen det sted, hvor virksomhederne har flest lærlinge.

– Den store stigning i indgående uddannelsesaftaler er glædelig – branchen har brug for flere dygtige unge lærlingene, da behovet for faglærte vvs-energi-uddannede og elektrikere stiger i de kommende år, siger underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ Installatørernes Organisation.

– Den teknologiske udvikling i branchen går stærkt. Tekniske installationer og løsningerne bliver fortsat mere komplicerede og fylder mere og mere inde bag facaden i vores bygninger. Vi har også behov for nye studerende på erhvervsuddannelserne, som gennem automatisering og energieffektivisering i industrien kan forbedre vilkårene for at drive produktionsvirksomheder i Danmark, siger Tina Voldby.

– Der er grund til at rose virksomhederne for i år at have givet den en skalle med at tage lærlinge ind. Stigningen i antallet af lærlinge kommer efter nogle år, hvor antallet af nye uddannelsesaftaler lå på et lavt niveau, siger Tina Voldby.

Tendensen med at tage flere lærlinge fortsætter i 2015 med en stigning for januar og februar på 11 procent i forhold til samme måneder sidste år.

Lærlingeoptag i installationsbranchen – 2014:

  • Elektrikerlærlinge – 1.430 indgåede uddannelsesaftaler (+7 procent)
  • VVS energi-lærlinge – 562 indgåede uddannelsesaftaler (+7,7 procent)
  • Installationsbranchen samlet – 1.992 indgåede uddannelsesaftaler (+7,2 procent)

Lærlingeoptag i installationsbranchen 2005-2014:

Lærlingetal 2014

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.