Birger T. Christiansen

Birger T. Christiansen

Teknisk konsulent

btc@tekniq.dk

2333 9128

Fremskynd EU-standarder for farlige pejse

I weekenden blev en ung kvinde indlagt i København med svære brandsår fra en af de populære biopejse. Erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer til at fremskynde EU’s arbejde med at finde fælles standarder, som giver forbrugerne sikre produkter.

I weekenden blev en ung kvinde indlagt i København med svære brandsår fra en af de populære biopejse. Erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer til at fremskynde EU’s arbejde med at finde fælles standarder, som giver forbrugerne sikre produkter.

De populære bioethanol pejse, som bl.a. kan købes i boligindretningsbutikker, supermarkeder og byggemarkeder, er ikke altid de uskyldige hyggespredere, de sælges som. Pejsene er årsag til alvorlige brande og skader.

- Biopejse er langt farligere end de ser ud til. Der er brug for fælles EU-regler, som giver sikkerhed for, at forbrugeren kan være tryg ved, at produktet er forsvarligt. EU har arbejdet med spørgsmålet siden 2013 og det må være på tide, at erhvervs- og vækstministeren følger op for at få færdiggjort arbejdet, siger teknisk konsulent Birger T. Christiansen, erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Den alvorlige opfordring følger efter, at en 27-årig kvinde i weekenden blev indlagt på Rigshospitalet med slemme forbrændinger i ansigt, hår, brystkasse og på lårene som følge af stikflammer fra en biopejs.

- At brænde bioethanol af i en beholder svarer vel meget godt til at hælde benzin ud i en skål og sætte ild til. Derfor undrer det, at biopejsene stadig sælges uden meget kontrol. Pejsene forvolder hvert år store skader, som EU og danske myndigheder må gøre en indsats for at undgå, siger TEKNIQs Birger T. Christiansen.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.