Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Antallet af lærlinge i praktik er det højeste i fem år

Antallet af unge, der får en praktikplads i installationsbranchen, er det højeste siden 2012. 5.000 elever er nu i lære i den voksende, tekniske branche. Fremragende, lyder det fra TEKNIQ.

Stadigt flere elever på erhvervsskolerne får en læreplads i installationsbranchen. Lige nu er 5.073 i praktik som elektrikere og vvs-energispecialister i en virksomhed i branchen. 

Fremgangen i lærepladser i installationsbranchen kommer samtidig med, at praktikpladserne til erhvervsuddannelserne under ét dykker. 
De nye tal fra Undervisningsministeriet viser endnu en klar fremgang i antallet af lærlinge, som uddannes i branchen. Desuden falder antallet af elever, som uddannes i skolepraktik.

I TEKNIQ, arbejdsgiverforening for installationsbranchen, kalder underdirektør Tina Voldby udviklingen for ”fremragende”:

- Tallene er et højdepunkt, der viser, at arbejdsgiverne i installationsbranchen tager det meget alvorligt med at oprette stadigt flere lærepladser. Vi ser en positiv udvikling år for år, fordi virksomhederne i installationsbranchen tager ansvar for, at der også er kloge hænder til at dække fremtidens behov for faglært arbejdskraft, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ.

Branchen har i øjeblikket alt i alt 5.073 elever i lære. Tallene fra Undervisningsministeriet viser også, at antallet af elever i skolepraktik på et år faldt med markante 23 procent i installationsbranchen. I vvs-branchen alene faldt antallet af elever i skolepraktik med 55 procent på et år.

- Udviklingen er fremragende og lige til at blive i godt humør over. Trepartsforhandlingerne genoptages onsdag og vi ser frem til at arbejdsgiverne i installationsbranchen – og alle andre, som tager et stort ansvar med at sikre lærlinge praktikpladser og uddanne fremtidens faglærte – belønnes for det store arbejde, siger TEKNIQs Tina Voldby.

- Vi har en klar forventning om at trepartsforhandlingerne ser på de samlede omkostninger ved at uddanne lærlinge, og at parterne følger kommissoriet for forhandlingerne ved at belønne dem, som påtager sig et stort ansvar for at uddanne lærlinge. Det er også vigtigt at sikre, at de, der ikke gør, økonomisk bidrager noget mere, siger Tina Voldby.

FAKTA om lærlinge i installationsbranchen

Mens der generelt indgås færre aftaler om lærepladser, er der igen i år fremgang i installationsbranchen, som bliver ved med at ansætte flere lærlinge. Her fik syv procent flere en læreplads, mens erhvervsuddannelserne under ét faldt med andre syv procent. 
Jan Feb Mar Apr Maj I alt
2015 277 199 183 174 147 980
2016 310 223 183 171 165 1052
Ændr 12% 12% 0% -2% 12% 7%

Nye uddannelsesaftaler for vvs-energilærlinge 
  Jan Feb Mar Apr Maj I alt
2015 68 60 49 53 36 266
2016 102 51 70 57 45 325
Ændr 50% -15% 43% 8% 25% 22%

Nye uddannelsesaftaler for elektrikerlærlinge
  Jan Feb Mar Apr Maj I alt 
2015 209 139 134 121 111 714
2016 208 172 113 114 120 727
Ændr 0% 24% -16% -6% 8% 2%

Kilde: Undervisningsministeriet, nyeste opgørelse


TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.