Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

7741 1566

3035 2151

anb@tekniq.dk

Elbranchen rykker ind i fitnesscentrene

Dansk El-Forbund og TEKNIQ Installatørernes Organisation tager alternative løsninger i brug for at gøre opmærksom på de mange muligheder, elbranchen rummer. Onsdag den 23. november skyder de en ny omgang af kampagnen ”Bag Facaden” i gang, denne gang med film i en lang række af landets fitnesscentre.

Elbranchen er andet end kabler og stikkontakter. Elbranchen leverer intelligente løsninger og er en helt central del af den hverdag, vi kender og lever i.
 
Det er hovedbudskabet i kampagnen ”Bag Facaden”, som blev lancereret første gang i foråret af Dansk El-Forbund og TEKNIQ, der repræsenterer installationsbranchen. Nu er de to organisationer klar til næste omgang af kampagnen, som denne gang omfatter Facebook, LinkedIn, Twitter og en række digitale medier - og som noget helt nyt også videoannoncering i landets Fitness.dk-centre.
 
”Det er elektrikerne, der sørger for, at vores boliger bliver andet og mere end bare ”døde” mure og vægge. Vi vil gerne vise danskerne de mange muligheder, som branchen rummer, og at man som elektriker både skal kunne bruge hovedet og hænderne,” siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.
 
Men kampagnen henvender sig også til dem, der bruger og arbejder sammen med elbranchen.
 
”Elbranchen spiller en central rolle i samfundet og giver værdi for erhvervsliv, industri, offentlige institutioner og den almindelige dansker. Det er, uanset om det drejer sig om tekniske installationer i nye bygninger, energieffektivisering, styringsautomatik eller avancerede velfærdteknologiske løsninger. Branchen er med til at skabe vækst og er afgørende for, at vores hverdag hænger sammen,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ.
 
Kampagnen kører fra onsdag den 23. november og frem til jul og igen i januar frem mod DM i Skills, det store årlige Danmarksmesterskab for lærlinge, hvor også elektrikerlærlinge fra hele landet deltager.

Niels Jørgen Hansen træffes på mobil 40 74 43 60 
Jørgen Juul Rasmussen træffes på mobil 20 26 41 80


KLIK HER: Se videoen 'Bag Facaden'

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.