Rasmus Larsen

Rasmus Larsen

Økonomisk-
statistisk konsulent

rla@tekniq.dk

7742 4237

2943 9194

Færre konkurser i installationsbranchen

28 færre installationsvirksomheder drejede nøglen om i 2017 i forhold til 2016 – et fald på 23 procent.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 32 elvirksomheder og 60 vvs-virksomheder gik konkurs i 2017. Dermed var der 15 færre elvirksomheder og 13 færre vvs-virksomheder, som gik konkurs i 2017 i forhold til de tilsvarende tal for 2016. Samme tendens ses i hele bygge- og anlægsbranchen og hele erhvervslivet.

”Efter at fejl hos SKAT og en sagspukkel hos Erhvervsstyrelsen medførte et kunstigt højt tal for konkurser i 2016, stemmer konkursudviklingen i 2017 bedre overens med de gode tider i dansk økonomi og i installationsbranchen,” siger Rasmus Larsen, økonomisk konsulent hos TEKNIQ.

Trods flere år i træk med vækst i branchen og et pænt aktivitetsniveau er der stadig lang vej ned til antallet af konkurser i 2007 og 2008.

”Aktiviteten i branchen er stigende, men konkurrencen er så hård, at der ikke skal gå meget galt, før et overskud bliver til et underskud. Væksten er også forholdsvist skævt fordelt med et højere tempo i og omkring de store byer. Vi ser dog, at væksten er begyndt at sprede sig endnu mere fra by til land,” siger Rasmus Larsen.

TEKNIQ forventer, at antallet af konkurser i installationsbranchen falder yderligere i 2018 i takt med stigende efterspørgsel efter de tekniske installationsløsninger, branchens virksomheder leverer.  

Konkurser i installationsbranchen i 2017.

Kilde: Danmarks Statistik

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.