Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Et stærkt mobilnetværk styrker erhvervslivet

Hos TEKNIQ hilser man regeringens forslag til et nyt teleforlig velkommen. Der er brug for at arbejde på at sikre, at danske mobilforbrugere og virksomheder i hele landet får stabil mobil- og bredbåndsadgang.

Mobildækningen i Danmark skal være bedre. Det er udgangspunktet for det udspil til et nyt teleforlig, som regeringen i dag præsenterede. I alt 16 punkter, der blandt andet skal gøre det enklere og billigere at få adgang til at opstille mobilmaster. Hos TEKNIQ  er man positiv over for udsigten til en mere stabil og ensartet mobildækning.

”I takt med at digitale hjælpemidler bliver stadig vigtigere for den daglige drift af landets virksomheder, er det afgørende med adgang til velfungerende mobilnetværk og bredbåndsforbindelser. Det kan regeringens udspil forhåbentlig hjælpe på vej,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør hos TEKNIQ.

Ikke mindst virksomheder, hvor hovedparten af medarbejderne tilbringer en stor del af deres arbejdsdag på landevejene, har ifølge TEKNIQ brug for hele tiden at kunne holde sig i kontakt med både hinanden og deres respektive virksomheds hovedkontor.

”Desværre oplever blandt andet el- og vvs-installationsvirksomhederne jævnligt, at de ansatte kører ind i områder, hvor mobildækningen enten er ustabil eller ligefrem ikke eksisterende. Derfor er det vigtigt, at det nye teleforlig følges op af konkret handling fra eksempelvis teleselskabernes side, så Danmark også fremadrettet kan være i front for den digitale omstilling,” siger Niels Jørgen Hansen.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.