Ny aftale rammer de forkerte
Ny aftale er et skridt i den forkerte retning og rammer lige præcis de to brancher – bygge- og installationsbranchen – som leverer i forhold til uddannelsesaftaler og praktikpladser.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har netop indgået en ny politisk aftale, der stiller krav om at oprette praktikpladser ved statslige udbud til mere end fem millioner kroner. I dag er grænsen ti millioner kroner.”Det er et skridt i den forkerte retning, for det rammer lige præcis de to brancher - bygge- og installationsbranchen - som i forvejen er i front, når det gælder om at oprette uddannelsesaftaler og praktikpladser”, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Installationsbranchen.
”Det er virksomheder, som er i stand til at levere gode uddannelser. Derfor virker det underligt, at de nu skal udsættes for regulering og ikke selv have ansvaret for at vurdere, hvor mange de kan uddanne”, siger han.