Debat: Vælg den billigste vej til mindre CO2

Danmark skal reducere udledningen af CO2 med 70 procent. Det er det helt centrale punkt i den socialdemokratiske regerings klimaplaner.

Umiddelbart lyder det jo som et både flot og meget ambitiøst mål, vi kun kan bakke op om som arbejdstagere og -givere i en branche, der står i forreste geled, når det gælder om at få gennemført den grønne omstilling. Men flotte målsætninger gør det ikke alene, der er behov for reelle og finansierede planer.

Skal det lykkes at realisere de store, politiske klimaambitioner, er det afgørende, at den grønne omstilling sker så intelligent og billigt som muligt. Den energi, som er billigst at fjerne, er den, vi slet ikke bruger.

En analyse fra EA Energianalyse viser, at Danmark helt konkret kan spare op mod 162 mia. frem mod 2050 – hvilket svarer til lidt mere end 4 storebæltsbroer – hvis vi sænker energiforbruget med op til 33 procent i 2030 og 45 procent i 2050.

Dette står i skærende kontrast til investeringer i vedvarende energi, der har en langt dyrere pris og samtidig kræver massive udbygninger af elnettet. Det kan vi dog i stort omfang undgå, hvis vi effektiviserer vores eksisterende energiforbrug.

Løsningerne findes allerede. Det kan for eksempel være i form af sensorer, der regulerer indetemperaturen i takt med udetemperaturen eller slukker for lyset og vandet, når det ikke bruges. Det kan være systematiske energiscreeninger, der finder frem til de steder i en bygning, hvor energiforbruget er højere, end det behøver at være. Eller det kan være automatiserede ventilations- eller varmepumpeløsninger, som både effektiviserer energiforbruget og sikrer et optimalt indeklima.

Disse tiltag og mange andre er allerede ved at rykke inde i mange private hjem og erhverv, men går desværre alt for langsomt.

Europa-Kommissionen har netop evalueret Danmarks klimaindsats, og konklusionen er, at der er plads til ”et substantielt løft”. Især når det gælder energieffektiviseringer, er Danmark håbløst langt bagud. Analyser udarbejdet for Europa-Kommissionen giver da også Danmark en meget beskeden 19. plads på listen over EU-landenes evne til at energieffektivisere. Det er ikke godt nok.

Der er med andre ord brug for, at der sættes langt mere konsekvent ind for at sikre, at vi bruger energien så effektivt som muligt.

For installationsbranchen er det sådan set underordnet, om energieffektiviseringen hjælpes på vej af direkte støtteordninger, regellempelser, højere fradrag eller lavere afgifter. Det afgørende er, at der kommer gang i energieffektiviseringerne især i bygningerne, som står for op mod 40 procent af energiforbruget i Danmark.

Men ved det seneste energiforlig i 2018 blev mulighederne for energieffektiviseringer desværre gevaldigt nedprioriteret. Der er derfor brug for både et politisk kursskifte og store investeringer, hvis Danmark igen vil være foregangsland på dette område.

Det er desuden nødvendigt, at der bliver lavet en plan for, hvad der skal ske med de mange bygninger, som i dag opvarmes med naturgas. På længere sigt skal naturgassen formentlig udfases til bygningsopvarmning, men frem mod 2030 vil det være oplagt at introducere hybridvarme i større udstrækning – altså en kombination af naturgasfyr og varmepumper. Denne løsning kan reducere naturgasforbruget med typisk 80 procent, og teknologien er tilgængelig på markedet allerede nu.

Alle disse tiltag er dog ligegyldige, hvis ikke man fra politisk hold samtidig sørger for at fjerne barriererne for elektrificeringen.

Eksempelvis er det nødvendigt at ensrette bygningsreglementets primærenergifaktorer for energi til opvarmning og der bør også stilles ensartede krav til bygningers energieffektivitet, uanset om bygningen står i et landdistrikt eller en by, hvor der er adgang til fjernvarme.

På denne måde vil der blive fri konkurrence om at levere den billigste CO2-reduktion. Og netop fri konkurrence er afgørende, hvis vi skal i mål med de store ambitioner om 70 procents CO2-reduktion.