Maria Schougaard Berntsen

Cheføkonom

msb@tekniq.dk

7741 1574

Flere etageboliger skød i vejret i 2020

Det samlede fuldførte etageareal endte på 1,8 mio. kvadratmeter i fjerde kvartal 2020. Det er ifølge nye tal fra Danmark Statistik en stigning på to procent i forhold til tredje kvartal. Især boligbyggeriet står stærkt.

Etage
Der var godt gang i etagebyggerierne i 2020.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der trods coronakrisen var godt gang i byggeaktiviteten i 2020. Sammenlagt blev der færdiggjort 7,2 mio. kvadratmeter i 2020. Det er 12 procent mindre end i 2019, men samtidig ventes det, at der fortsat vil rulle registreringer ind på grund af forsinkede indberetninger. Samtidig viser tallene, at der faktisk blev opført to procent flere kvadratmeter i fjerde kvartal end i tredje.

”Flere indberetninger vil følge, og tallet vil løfte sig til et højere niveau, når vi kommer længere frem. Samtidig kan vi glæde sig over, at byggebeskæftigelsen faktisk lukkede 2020 tårnhøjt trods et mindre dyk i løbet af året, så vi skal nok komme højere op,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

De fuldførte kvadratmeter dækker blandt andet over 35.487 fuldførte boliger, hvilket er en stigning på fire procent i forhold til 2019. Heraf udgør etagebyggeri cirka 55 procent – hvilket dækker over en fremgang på cirka 1.000 boliger siden 2019. Omvendt er der mindre vind i sejlene for erhvervsbyggeriet.

”Boligmarkedet står stærkt især i byerne, så der er gang i hussalget og renten er lav. Det betyder også, at det er gunstigt at bygge nyt. Samtidig får man med et nyt hus den komfort, det indeklima og de klimamæssige gevinster, som står højt på forbrugerens ønskeliste i denne tid. Det leder også til høj aktivitet i installationsbranchen, da det er dem, der kan gøre de grønne drømme til virkelighed,” siger Maria Schougaard Berntsen.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.