Debatindlæg bragt i Licitationen den 17. juni på vegne af Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, og Henrik Egede, direktør i APPLiA Danmark.
Dokumentationskrav i bygningsreglementet skævvrider markedet for emhætter og begrænser boligejernes mulighed for at få de løsninger, de ønsker.
Der er gennem årene blevet sagt og skrevet meget om den danske forkærlighed for at overimplementere EU regler. Samtidig oplever flere brancher en bekymrende stigning i detailregulering af markeder.
I bygge- og anlægsbranchen ser vi lige nu et absurd eksempel på selvopfundne og for hastigt gennemførte danske regler, der afviger fra de vilkår, som gælder i resten af Europa og som gør det dyrt og unødigt besværligt at opføre huse. Det handler om emhætter.
Når det gælder emhætterne har bygningsreglementet siden januar opstillet et nyt krav, som reelt udelukker en stor del af de mest almindelige produkter fra det danske marked – vel at mærke de emhætter, som boligejerne hyppigst efterspørger og som sælges problemfrit i resten af EU. Det reducerer forbrugernes valgmuligheder, skævvrider konkurrencen og får flere producenter til at overveje, om det overhovedet er besværet værd at begive sig ind på det lille danske marked.
En problemstilling, som brancheorganisationer, typehusproducenter og emhættebranchen har bedt Bolig og Planstyrelsen om at få rettet op på – uden at det indtil videre har haft den store effekt.
Alle emhætter, der forhandles i EU, skal både være CE- mærkede og EU-energimærkede – og det er naturligvis fornuftigt. Men i Danmark har vi siden 1. januar desuden indført et dansk særkrav, da Bygningsreglementet nu kræver, at der for alle emhætter på det danske marked også skal dokumenteres en ”emopfangsevne”.
Et krav, der ikke har reel indflydelse på bygningens indeklima, som i forvejen reguleres af en række andre byggekrav.
Sagen kompliceres af, at begrebet ”emopfangsevne” overhovedet ikke findes i de standarder, Bygningsreglementet henviser til. Og det nærmest sammenlignelige begreb, som hedder ”odeur reduction”, er et frivilligt krav, som mange producenter ikke tester for, og som Danmark derfor heller ikke kan føre en markedskontrol af.
I praksis betyder det danske særkrav, at producenterne skal bekoste ny og særlig dokumentation for at være lovlige i Danmark – hvilket de færreste ønsker at bruge ressourcer på i betragtning af det danske markeds relativt beskedne størrelse. Selv mindre leverandører skal således bruge flere mio. kroner på tests, der ikke håndhæves, ikke markedsovervåges og ikke har dokumentérbar effekt på danskernes indeklima.
Det er kort sagt noget rod!
Udover at skuffe en række nye husejere, som ikke kan få den emhætte, de ønsker, så er de nye dokumentationsregler i Bygningsreglementet i strid med regeringens ønske om at reducere de administrative byrder i den nationale lovgivning.
Der er ikke i embedsværket foregået en seriøs og velovervejet sagsbehandling, og Bolig- og Planstyrelsen har tilsyneladende ikke forstået, hvad deres egne nye regler betyder for branchen. Det skal danske forbrugere, danske entreprenører og leverandører af produkter til markedet efter vores mening ikke lide under.
Når man i Danmark indfører pligt til at teste for krav, der på det øvrige EU-marked er et frivilligt valg, så skaber man et dansk særkrav, som strider mod reglen om, at CE-mærkede produkter frit skal kunne markedsføres på EU’s indre marked. Og dermed begrænser man forbrugerens mulighed for at vælge frit mellem produkter og producenter af emhætter.
Konsekvensen er aktuel frustration og usikkerhed blandt aktører, rådgivere, producenter og bygherrer. Noget, man nemt kunne undgå, hvis Danmark droppede denne besynderlige enegang.