Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne bekræfter tirsdagens stormløb på Bygningspuljen, at støtteordningen er håbløst underfinansieret. Et problem, der kun vil blive større de kommende år.
Over 25.000 danskere stod i kø, da Bygningspuljen tirsdag morgen åbnede for ansøgninger fra boligejere, der fx ønsker at udskifte deres oliefyr eller naturgas med en varmpumpe. Interessen var så stor, at der opstod problemer med at logge på med NemID. Dermed gentog billedet sig fra de seneste to ansøgningsrunder, hvor støttekronerne også blev opbrugt på få timer.
”Hvis vi skal tage de positive briller på, så viser den meget store interesse, at danskerne er parate til at investere i en grønnere bolig,” siger Troels Hartung, chefkonsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Ved tirsdagens tilskudsrunde var det muligt at få en økonomisk håndsrækning i forbindelse med skiftet fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe – 14-19.000 kroner i støtte for et typisk hus på 140 m2. Derudover var det muligt for bygninger med et dårligt energimærke at få tilskud til blandt andet nye vinduer og efterisolering.
”Det faktum, at støttepuljerne nu for tredje gang i træk ser ud til at blive tømt i lyntempo, bekræfter desværre også, at ordningen er voldsomt underfinansieret,” siger Troels Hartung og uddyber:
”Med regeringens forslag til finansloven for 2022 er der lagt op til, at puljen reduceres med godt 300 mio. kroner i forhold til 2021. Det er helt håbløst, når man ved, at danskernes interesse er til stede, og at skrotningen af olie- og naturgasfyr er en bunden opgave for at indfri målet om en CO2-reduktion på 70 procent inden 2030. Vi skal langt hellere støtte den stærke appetit, danskerne har på at investere i grøn omstilling og samtidig huske, at det offentlige tilskud typisk vender hjem igen i kraft af momsen på den private investering.”
Forhøjelse bør være permanent
I forbindelse med finansloven for 2021 blev det besluttet at forhøje Bygningspuljen med 300 mio. kroner. Og ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne bør denne forhøjelse gøres permanent.
”I virkeligheden er der behov for, at puljen enten gentænkes eller gøres væsentlig større, hvis den fossile bygningsopvarmning skal være udskiftet i 2030,” siger Troels Hartung.
”Problemet med den nuværende model er, at ansøgernes antal langt overstiger de personer der opnår tilskud. Og det store flertal, der afvises, bliver henvist til at søge fra den næste af årets tre puljer. Samlet set er det en meget giftig model, fordi den sænker tempoet i grøn omstilling af vores opvarmning og skaber et uheldigt yo-yo-marked for varmepumperne.”
”Hvis vi skal have skrottet olie- og gasfyrene inden 2030, er det ikke godt nok, at det skal ske i små klumper på 5-10.000 stk. hvert halve år,” understreger han.
Han peger på, at mange boligejere udskifter deres gamle olie- eller naturgasfyr, når det går i stykker. Og hvis ikke tilskudssystemet kan bruges til at hjælpe disse bygningsejere, er der risiko for, at de vælger den lette løsning – et nyt olie- eller naturgasfyr.
”Derfor bør den del af tilskudspuljen, der er målrettet varmepumper, være på godt 500 mio. kroner årligt med de nuværende tilskudssatser for at kunne håndtere de 30.000 nye varmepumper, vi skal op på hvert år, hvis målet skal nås”, anbefaler Troels Hartung.
Fakta om opvarmningen af Danmark
- Udfasningen af den fossile bygningsopvarmning er en bunden opgave, og der er fortsat omkring 80.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr, som skal udskiftes.
- Cirka 170.000 bygninger kan ifølge Dansk Fjernvarme konverteres til fjernvarme. Dermed skal de resterende cirka 300.000 bygninger konverteres til varmepumper.
- Ifølge Energistyrelsen koster en varmepumpe typisk i omegnen af 100.000 kroner inkl. moms, og dermed betaler den enkelte tilskudsmodtager langt hovedparten af regningen selv, ligesom momsen alene betyder, at pengene flyder tilbage i statskassen igen.
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne