Kontakt TEKNIQ

Arbejdsmarkeds-afdelingen

tekniq@tekniq.dk

4343 6000

Tidsforløb over den nye ferielov

Grafikken herunder illustrerer, hvad man som virksomhed skal gøre i tiden op til den nye ferielov.


(Klik på grafikken for at se den i højere opløsning)

2018

I 2018 skal man sørge for, at feriegodtgørelse, som er indberettet til ACF – Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister – er afstemt, således at ACF overfører korrekte tal til FeriepengeInfo.

ACF giver virksomheden besked 1 måned før virksomhedens data flyttes.

Senest inden udgangen af året skal alle data i ACF-regi være overflyttet, da ACF lukker fra 1. januar 2019.

Herefter kan der kun foretages rettelser af feriegodtgørelse via E-indkomst.

2019

I 2019 træder overgangsordningen til den nye ferielov i kraft.

Alt ferie, som optjenes i perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal ”indefryses”. Dette betyder, at denne ferie ikke kan afholdes og først kan udbetales, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet.

Overgangsordningen er indført for at sikre samfundsøkonomien, da det ville belaste virksomhedernes økonomi, hvis alle pengene skulle udbetales, eller medarbejderne fik mulighed for at afholde dobbelt ferie.

2020

I 2020 træder den nye ferielov, som sikrer samtidighedsferie, i kraft den 1. september. Det betyder, at medarbejderen stort set optjener ferie samtidig med, at det kan afholdes.


TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.