Når ulykken er sket

Virksomheder har pligt til at anmelde arbejdsulykker, hvor den tilskadekommende har fravær eller ikke kan foretage sit sædvanlige arbejde i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Ulykken skal anmeldes af arbejdsgiveren snarest mulig og senest ni dage efter første dag, hvor medarbejderen har været fraværende. Ved dødsulykker er anmeldelsesfristen 24 timer.  

Arbejdsulykker skal anmeldes via virk.dk.    

Når der er sket en ulykke, skal virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO) medvirke til at sørge for, at årsager til ulykken undersøges, så eventuelle gentagelser forhindres. Dette gælder også for nær-ved-ulykker. Ligeledes skal AMO årligt udarbejde en oversigt over ulykker.


Senest opdateret 11-02-2021

lone-alstrup-arbejdsmiljoe

Lone Alstrup

Arbejdsmiljøkonsulent

lal@tekniq.dk

7742 4221

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.