Hviletid, fridøgn og rådighedsvagt

Hviletid og fridøgn er reguleret i arbejdsmiljøloven og i EU's arbejdstidsdirektiv. I overenskomster er der yderligere aftalt betingelser der regulerer dette.

Få overblik over arbejdsmiljølovgivningens regler om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn i forbindelse med rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste. (klik for at folde ud)

11-timers-reglen

Reglerne siger, at der skal være mindst 11 timers sammenhængende hvileperiode inden for en rullende periode på 24 timer. I særlige situationer kan hviletiden nedsættes til 8 timer, fx i forbindelse med sikring af kontinuerlig drift af elektricitetsforsyning. Det er kun aktiviteter på bilag 1 til Arbejdstilsynets vejledning, der kan medføre, at de 11 timer kan fraviges.  

For beregning af om hviletidsreglerne er overholdt, kan man tegne en tidslinje og fra et hvert tidspunkt i løbet af en arbejdsperiode, og når der tælles 24 timer bagud, skal der være en periode med 11 timers samlet hvile. 

Eksempler

Indenfor en periode på syv døgn skal der være et fridøgn. Der må altså højst være seks døgn mellem to fridøgn. Derudover skal fridøgnet ligge umiddelbart op til en hvileperiode. Det betyder, at der normalt skal regnes med en sammenhængende hvileperiode på mindst 35 timer hvert 7. døgn.

En gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode, beregnet over en 4-måneders periode, må ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.

Normalt er rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet, hviletid tæller således ikke med i opgørelsen af de 48 timer.  

Når en medarbejder tilkaldes afbrydes hviletiden, og først når medarbejderen er hjemme igen eller ved arbejdets ophør, påbegyndes hviletiden. Hvis virksomheden kontakter den ansatte under en rådighedsvagt, med en forespørgsel eller lignende, afbrydes hviletiden også. 

Som arbejdsgiver er det vigtigt at være opmærksom på, at aftalen med medarbejderen om rådighed og det at kunne blive tilkaldt, kan have konsekvenser i forhold til arbejdstidsreglerne. Både for så vidt angår reglen om de 48 timers gennemsnitlig arbejdstid og reglen om daglig hvileperiode (11-timers-reglen)

Hvis rådighedsvagten har korte reaktionstider - sådan at medarbejderen ikke kan være privat og social i den tid, han står til rådighed - kan det betyde, at tid, der normalt anses som hviletid, bliver medregnet i arbejdstiden. 

Når en medarbejder kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan hvileperioden i det pågældende døgn enten nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at der først gives medarbejderen 11 timers hvil efter afslutningen af det sidste arbejde.  

En nedsættelse af hvileperioden kan kun ske, hvis de 8 timers hvileperiode kan ligge i sammenhæng inden for det normale arbejdsdøgn.  

Hvis hvileperioden i stedet udskydes, og de 11 timers hvil herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen inden for dette døgn tillige have den sædvanlige hvileperiode.  

Nedsættelsen eller udskydelsen af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i en kalendermåned og 45 døgn i et kalenderår.  

Undtagelsen, hvorefter hvileperioden kan nedsættes til 8 timer eller udskydes til efter afslutningen af det sidste arbejde, gælder kun de arbejdsformer, der er nævnt i bilag 1 til AT-vejledning om daglig hvileperiode.

Inden for de arbejdsformer, der er nævnt i bilag 1 til AT-vejledning om daglig hvileperiode, kan det ugentlige fridøgn omlægges i forbindelse med rådighedstjeneste. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Det omlagte fridøgn bør så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode.  

Fridøgnet kan omlægges ved aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om:

    b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne
    d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg
    e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes.

Ifølge arbejdsmiljøloven kan fridøgn omlægges og hvileperiodens længde nedsættes ved specifikke former for arbejde: 

  • Holdskifte i virksomheder, der arbejder i flerholdsdrift. Nedsættelsen kan ske både ved ordinært og ved ekstraordinært holdskifte. Ved ordinært holdskifte forstås, at et hold som helhed går over til et andet hold. Ved ekstraordinært holdskifte forstås, at en enkelt person skifter fra et hold til et andet. For at der er tale om holdskifte, skal der være en fast tilknytning til et bestemt hold. 
  • Ved force majeure hvor 11-timers reglen kan fraviges af virksomheder, der skal udføre nødvendigt arbejde med reparation m.v. på den virksomhed, som er ramt af en driftsforstyrrelse. Husk dog at det kun er situationer, der er uforudsete, der bevirker at hviletiden kan nedsættes. 

Der kan yderligere ske afvigelser fra reglerne om daglig hvileperiode ved disse former for arbejde: 

  • Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om: 
    • telekommunikation
    • gas-, vand- og elektricitetsforsyning og forbrændingsanlæg. 

Der skal ydes kompensation for hvileperiode, hvis man har benyttet sig af dispensation fra reglen. Dette skal ske snarest muligt efter at arbejdet er færdigt.  

Før der træffes beslutning om nedsættelse af den daglige hviletid, skal det drøftes med tillidsrepræsentanten eller, hvis en sådan ikke findes, med de ansatte. Resultatet af drøftelsen er ikke bindende for arbejdsgiveren, men det anbefales at tage hensyn til de ansattes ønsker. 


Senest opdateret 11-02-2021

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.