Tele- og datainstallationer

Tele og datainstallationer

Tele og data er et omdrejningspunkt i enhver teknisk installation. Flere og flere løsninger er integreret ind i IP-verdenen, og området er hele tiden i rivende udvikling.

Installatørenes arbejdsområder

Installatørernes arbejdsområder spænder bredt inden for kabel-infrastruktur, netværksudstyr, telefoner og telefoncentraler, hvor man ved hjælp af forskellige applikationer kan integrere kundens løsninger ind i en større og udbytterig sammenhæng.

Branchen leverer løsninger og produkter inden for:
  • Telefoni – platforme og applikationer
  • Telefoner og tilbehør
  • Routere og switche
  • Trådløse netværk
  • Kabelnetværk bestående af fx kobber eller fiber
  • UPS-systemer til it-installationer

Fremtiden for tele- og datainstallationer

Kapaciteten i computere og telenet er i de senere år blevet fordoblet cirka hver 18. måned, blandt andet fordi stadig mere kapacitet kan integreres i de elektroniske komponenter og produkter på stadig mindre plads, og fordi der hele tiden bliver udviklet mere effektiv transmission og databehandling. 

Nogle nye eksempler er blandt andet udviklingen inden for elektroniske drivere til LED-belysninger, udviklingen af digitale tv-overvågningskameraer og antallet af apps, der over lange distancer kan styre, overvåge og regulere tekniske anlæg.

Alt tyder på, at denne udvikling fortsætter, og at installatører af it- og kommunikationsydelser må holde trit med denne udviklingstakt for overhovedet at forblive på markedet. 

Det vil være et centralt konkurrenceparameter løbende at kunne udbyde bedre produkter til faldende priser.



Senest opdateret 03-11-2016

Mads Risgaard Knudsen

Mads Risgaard Knudsen

Teknisk konsulent

mrk@tekniq.dk

7742 4226

2780 0451

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.