TEKNIQs aftale med TREFOR

Formålet med aftalen er at sikre et øget samarbejde mellem installatører og TREFOR om at identificere og gennemføre energibesparelser i hele landet.

TEKNIQs installatører har den faglige kompetence til at beregne energibesparelsen og er desuden tæt på kunden og kan oplyse om mulighederne til gavn for både kunden og installationsvirksomheden.

Installatøren indsamler de realiserede besparelser hos kunden og indrapporterer dem til TREFOR via webportalen på TREFORS hjemmeside, hvor man ved at logge ind med CVR-nummer og et medlemsnummer af TEKNIQ kan indberette energispareprojekter og derved give tilskudspenge videre til kunden.

TREFOR ”køber” den forventede energibesparelse af kunden, der derfor får en lavere udgift på opgaven.

Samarbejdet gælder primært opgaver i private boliger og erhverv.

For at indgå en aftale om tilskud fra TREFOR kræver det, at der er dokumentation for den forventede energibesparelse indenfor en afgrænset tidsperiode og en fast pris per MWh. Endelig skal aftalen med TREFOR være på plads, før projektet hos kunden bliver sat i gang.

TREFOR har fastsat, at de betaler 32 øre/kWh (bemærk, at det er inkl. moms)


Senest opdateret 22-04-2015

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.