Jan Eske Schmidt

Jan Eske Schmidt

Underdirektør

jes@tekniq.dk

7741 1560

Nyt offentligt ejerregister

Fremover skal alle ejere, der råder over mere end 5 procent af et selskabs kapital eller stemmeret, registreres i Det Offentlige Ejerregister.

Fristen er 15. juni 2015 for eksisterende selskaber.

Formålet med Det Offentlige Ejerregister

Formålet med Det Offentlige Ejerregister er at skabe øget åbenhed om ejerforholdene i danske selskaber, at sikre at Danmark kan leve op til internationale anbefalinger vedrørende registrering af selskaber samt en EU-regulering, som skal modvirke hvidvaskning, og at forbedre offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder i forbindelse med økonomisk kriminalitet.

Tidsfrist

Reglerne gælder for både eksisterende og nye selskaber.

Eksisterende selskaber har frem til den 15. juni 2015 til at registrere ejere, der har erhvervet deres andele før 15. december 2014 i Det Offentlige Ejerregister.

Nyetablerede selskaber skal foretage registrering inden for to uger fra stiftelsesdato.

Købere af aktier eller anparter i et selskab skal meddele dette til selskabet, uanset hvor mange aktier eller anparter der købes. Selskabet skal have oplysningerne senest to uger efter, at køber er blevet ejer.

Selskabet skal registrere nye ejere og ændringer i ejerforhold senest to uger efter, der er modtaget en indberetning fra ejerne.

Hvem

Det er danske aktieselskaber eller anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber og europæiske aktieselskaber, der skal registrere oplysninger om ejerene.

En ejer skal registreres, hvis denne ejer 5 procent eller mere af et selskabs kapital eller har 5 procent eller flere af selskabets samlede antal stemmer. Registreringen og/eller opdateringen af informationen om ejerne skal ske,

  • når et selskab stiftes
  • hvis der sker ændringer i selskabets ejerforhold og dette betyder, at en eller flere af de følgende procentgrænser overskrides eller ikke længere overskrides: 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90, 100 procent 
  • samt 1/3 og 2/3 af selskabets samlede kapital eller stemmeret.
Både personer og selskaber skal registreres som ejere i Det Offentlige Ejergregister.

Ihændehaverregistret

Hvis en aktionær erhverver ihændehaveraktier i et selskab, hvor vedkommende samlet set ejer mindre end 5 procent af aktiekapitalen eller stemmerettigheder, skal aktionæren registrere antallet af ihændehaveraktier i Ihændehaverregistret. Aktionærer, hvis aktier er i et børsnoteret selskab, er fritaget herfor. 

For ihændehaveraktier er registreringsfristen to uger efter overdragelsen. Pligten omfatter både køber og sælger.

Mere information

Registrering kan ske via www.virk.dk under Ejerregister.

Vejledning om Det Offentlige Ejerregister

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.