Birger T. Christiansen

Birger T. Christiansen

Teknisk konsulent

btc@tekniq.dk

2333 9128

Oliefyrsejere orienteres af kommuner

Oliefyrsejere bliver i nogle kommuner nu opfordret til at sikre sig at deres olieinstallation er lovlig.

Senest har oliefyrsejere i Odense kommune fået et brev om deres forpligtelser i forhold til olietanksbekendtgørelsen.

Orienteringen tager udgangspunkt i en sag fra Aarhus, hvor en olieforurening fra en utæt sugeledning rettede fokus mod eventuelle ulovlige installationer efter tankudskiftning.

Kommunen valgte at informere alle oliefyrsejere om risikoen for, at forsikringen ville afvise dækning af en eventuel olieforurening med henvisning til, at installationen var ulovlig på skadestidspunktet. 

Olietankbekendtgørelsen kræver, at hele installationen skal leve op til de nyeste regler på området.

Det betyder i praksis, at efter en tankudskiftning skal alle nedgravede sugeledninger i kobber skal være plastbelagt fra fabrik, og at alle samlinger skal være udført som hårdlodning med krympemuffe. Ved en tankudskiftning skal det derfor sikres, at hele installationen (anlægget) frem til brænder lever op til nyeste regler, herunder også at det er enstrenget.


(V-03/2015)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.