Kelvin Strømsholt

Kelvin Strømsholt

Konsulent

kas@tekniq.dk

7741 1581

2891 5520



Mia Mølgaard Eitel

Mia Mølgaard Eitel

Konsulent

mme@tekniq.dk

7741 1570

2891 5575

Opmærksomhedspunkter ved indgåelse af eux-uddannelsesaftaler

Det er vigtigt, at virksomheder sikrer sig, at deres eux-lærling har de fornødne boglige og praktiske færdigheder.

Virksomhederne har i nogle år haft mulighed for at indgå eux-uddannelsesaftaler med både elektriker- og vvs-energilærlinge. Dvs. uddannelsesaftaler, hvor man får både den faglige uddannelse og gymnasiale uddannelse i et samlet forløb.

Både virksomheder og skoler har opbygget erfaring på området, der giver branchen en god mulighed for at uddanne lærlinge, der er særligt egnet og motiveret til efterfølgende at gøre god jobkarriere eller at tage en videregående uddannelse, fx maskinmester eller ingeniør, og bringe den tekniske indsigt ind i branchen.

Der er dog to opmærksomhedspunkter:

• Eux er langt mere komprimeret og studiekrævende end de øvrige gymnasiale uddannelser. Det er derfor meget vigtigt, at eux-elever er bogligt meget velfunderet samtidig med, at de naturligvis skal have hænderne skruet rigtigt på.

• Uddannelsesaftaler med eux-elever kan ikke ophæves af parterne på grundlag af, at eleven opgiver de gymnasiale fag pga. manglende studiekompetence. I de tilfælde har lærlingen et retskrav på at få ændret sin uddannelsesaftale fra en eux-aftale til en almindelig eud-aftale. Og dermed altså færdiggøre sin erhvervsuddannelse på almindelige vilkår.

For eux-elektrikerlærlinge betyder det, at lærlingen fortsætter på den 4-årige elektrikeruddannelse med de på forhånd valgte moduler.

For eux-vvs-energilærlinge betyder det, at lærlingen fortsætter med den 4-årige uddannelse på specialet vvs- og energispecialist.

Der skal altid indgås et tillæg til uddannelsesaftalen – uddannelsesaftalen ændrer status fra EUX til EUD, hvor varigheden af uddannelsesaftalen ændres.

Pointen er altså, at man som virksomhed sikrer sig, at de lærlinge, man forventer, skal uddannes som eux-lærlinge også har de fornødne færdigheder både boglige som praktiske.


(T-14/2015)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.