Kontakt TEKNIQ

Arbejdsmarkeds-afdelingen

tekniq@tekniq.dk

4343 6000

NYE BIDRAGSSATSER TIL ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING FOR 2017

AES’ bestyrelse har netop fastlagt 2017-bidragene for erhvervssygdomssikring med markant stigning på TEKNIQs område

AES fastsætter hvert år satserne for virksomhedernes bidrag til erhvervssygdomssikring ud fra erstatningsudgifterne for arbejdsskader de foregående år fordelt på de enkelte brancher.

Stor stigning på TEKNIQs område

Da el- og vvs-branchens erstatningsudbetalinger er høje i forhold til de fleste andre brancher, forhøjes branchens bidrag væsentligt fra de nuværende 551 kroner i 2016 til  687 kroner i 2017.

For TEKNIQs medlemsvirksomheder vil der være stigninger i bidraget på godt 25 pct. At der er så store stigninger skyldes en kombination af stigende erstatnings-udbetalinger inden for branchen, behov for øgede reserver og indførelse af en mere præcis, hurtigreagerende beregningsmodel.

Stigningen skyldes primært overgangen til pay-as-you-go, som medfører stigende årlige bidrag til og med 2021, hvor pay-as-you-go forventes at være fuldt indfaset. Tidligere blev bidraget beregnet ud fra et gennemsnit af de seneste fem års erstatningsudbetalinger.

Samlet set for alle brancher sker der en stigning i bidragene på 9 pct. i 2017 i forhold til 2016. Stigningen i bidragene bliver modificeret en smule ved, at AES budgetterer med årligt underskud på driften frem mod 2021, der bliver dækket af den store reserve, som stammer fra tiden før, at pay-as-you-go blev indført. Det vil med tiden nedbringe reserven til et mere rimeligt niveau.

Det samlede bidrag i 2017

Det samlede bidrag, som består af AES-bidrag, arbejdsskadeafgift samt to kroner til omkostninger udgør i 2017 849 kroner pr. år pr. fuldtidsansat mod 609 kroner i 2016. Beløbet opkræves via Samlet Betaling.

AES bliver til Arbejdsmarkedets erhvervssikring

Det nuværende AES blev fra 1. juli 2016 til det nye Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor ATP vil stå for driften. Det vil være det nye AES, der fremover fast-sætter såvel takster for behandling af arbejdsskadesager som bidragssatser for erhvervsforsikring.

 

(T-17/2016)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.