Kontakt TEKNIQ

Jesper Sandberg

Konsulent

jsa@tekniq.dk

7741 1584

TEKNIQ er klar til at invitere til informationsmøder

Så snart Sikkerhedsstyrelsen offentliggør den længe ventede installationsbekendtgørelse - er TEKNIQ klar med en række landsdækkende informationsmøder.

Foruden TEKNIQs egne konsulenter del-tager Sikkerhedsstyrelsen som indlægsholder på møderne.

Der er endnu ikke sat punktum for den lange proces omkring tilblivelsen af den nye installations-bekendtgørelse, som blev sendt i høring tilbage i november måned 2015. Vi regner med at bekendtgørelsen snart færdiggøres.

Årsagen til det lange forløb skal bl.a. findes i det høringssvar, som TEKNIQ har afleveret, og som vi forventer, fører til en række væsentlige ændringer i den endelige installationsbekendtgørelse.

TEKNIQ vil naturligvis informere indgående om ændringerne, når vi kender den endelige ordlyd af installationsbekendtgørelsen. Dette vil vi gøre via medlemsnyt, gennem artikler og ved at indkalde til en landsdækkende række informationsmøder.

Når bekendtgørelsen offentliggøres, indkalder TEKNIQ til 12 møder, fordelt over landet. Møderne vil blive afholdt som fyraftensmøder, fra ca. 15:30 til 18:00, afsluttende med middag. TEKNIQ har aftalt med Sikkerhedsstyrelsen, at Styrelsen deltager i informationsmøderne, og sammen med TEKNIQs konsulenter bidrager med indlæg og besvarelse af spørgsmål til de nye bestemmelser.

Målet for informationsmøderne er at informere om den markant ændrede struktur af den nye stærkstrømslovgivning, og at orientere om de væsentligste ind-holdsmæssige ændringer for det praktiske installationsarbejde. Det er ligeledes målet at skabe klarhed omkring overgangsordningen for de nye bestemmelser.

På informationsmøderne vil vi også præsentere de kurser som TEKNIQ vil udbyde med henblik på at understøtte kompetenceudvikling på mere specifikke dele af den nye bekendtgørelse fx omkring dimensionering af installationer.

(E-07/16)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.