Ny film om vvs-energiuddannelsen

TEKNIQ indleder en reklamekampagne som start på at ændre opfattelsen af vvs-energiuddannelsen. Målgruppen er unge og dem, der påvirker deres valg af uddannelse.

TEKNIQ starter en markedsføringskampagne af vvs-energiuddannelsen i uge 25, 26 og 27. Som led i kampagnen lanceres en helt ny film rettet mod rekruttering af unge. 

Formålet er at markedsføre vvs-energiuddannelsen som en attraktiv teknisk uddannelse med gode fremtidsmuligheder i en spændende, innovativ og energibevidst branche.

Filmen medvirker til at styrke energiuddannelsens omdømme overfor unge i alderen 15 til 25 år og over for dem, der påvirker uddannelsesvalget. Desuden modtager undervisere, skoler og branchen selv filmen. 

Hovedmålet med kampagnen er at få flere, mere afklarede og ressourcestærke unge ind på vvs-energiuddannelsen og i praktik i virksomhederne.

Filmen lanceres på Facebook og Youtube i uge 25 til 27 og i TV i uge 26. Filmen vises primært på de TV-kanaler, der retter sig mod unge mænd, særligt sportskanalerne. Når TV-kampagnen er slut, har 30 procent af målgruppen set reklamen på TV. For at nå endnu flere, og opnå gentagelseseffekt, er Facebook og Youtube koblet på.

Filmen supplerer i øjeblikket den Facebook-kampagne, som TEKNIQ og Blik og Rørarbejderforbundet i øjeblikket kører målrettet samme målgrupper.

Meningen er, at filmen også skal bruges på erhvervsskolerne, af ungdomsvejlederne m.v. når de taler om vvs-energiuddannelsen som en mulighed. Filmen kan også bruges af TEKNIQs medlemmer og må frit downloades til brug på hjemmesider og sociale medier.

TEKNIQ vil med mellemrum henover et års tid at køre kampagner, som får flere unge til at have vvs-energiuddannelsen som det foretrukne uddannelsesvalg.

Se filmen - KLIK HER

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.