Søren Rise

Søren Rise

Chefkonsulent

sri@tekniq.dk

7741 1580

2898 8924

TEKNIQ energicenter reducerer energitilskud

Den nye energispareaftale mellem regeringen og energiselskaberne har nedsat det samlede energisparemål med 18 procent

Det betyder, at efterspørgslen på energibesparelser falder.

Derfor er TEKNIQ Energicenter nødt til at sænke energitilskuddet med 3 øre/kWh. Den nye sats, som bliver på 37 øre/kWh, vil gælde fra årsskiftet.

Slutkunde-accept på alle sager fra 1. januar 2017

Den nye aftale indfører fra 1. januar krav om skriftlig accept fra kunden på overdragelse af energibesparelsen. Kravet omfatter alle sager. I kan benytte jer af følgende 3 muligheder: 1) Indtast slutkundens e-mail, når du opretter en ny sag i systemet. Systemet udfylder automatisk en kontrakt, som slutkunden skal kvittere for via et link sendt til kundens mail.

2) Få slutkundens underskrift på et stykke papir og upload dokumentet på sagen.

3) Få slutkundens accept via mail.

Det skal fremgå klart og tydeligt:

Uanset om du vælger løsning 1, 2 eller 3, skal følgende være opfyldt og stå klart og tydeligt på overdragelsen:
  • Dato for aftalen
  • Hvem er slutkunden
  • At kunden overdrager til TEKNIQ Energicenter og deres partnere at sælge energibesparelsen
  •   (listen findes på privatbesparelser.dk/partner)
  • At energibesparelsen ikke kan over-drages til anden side
  • At projektet ikke er sat i gang endnu
  • Hvor energibesparelsen kommer fra

Eksempel på tekst:

Ved accept af tilbud overdrages til TEKNIQ Energicenter og dennes partnere (privatbesparelser.dk/partner) at sælge energibesparelsen, som herefter ikke kan overdrages til anden side. Projekter må ikke være igangsat ved accepten for overdragelsen.

(E-15/2016)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.