Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

7741 1566

3035 2151

anb@tekniq.dk

Sammenbrud i forhandlingerne om ny vvs-overenskomst

Forhandlingerne mellem TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal er brudt sammen og overgår nu til forligsinstitutionen.

Siden 18. januar har Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ forhandlet om en ny vvs-overenskomst. Men her til morgen kl. 5 måtte parterne konstatere, at det ikke var muligt at nå til enighed. 

Det betyder, at forhandlingerne fortsætter i forligsinstitutionen - formentligt i løbet af weekenden. Uenighederne går på vvs-branchens akkordsystem. 

"Det er ærgerligt, at vi ikke har kunnet nå til enighed. Vi vil dog stadig bestræbe os på at finde en løsning,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ. 

Ved de forrige overenskomstforhandlinger i 2014 brød forhandlingerne også sammen og endte med et mæglingsforslag, der gav de samme reguleringer af lønsatser og genebetalinger som på de store gennembrudsforlig på industriens område. 

Vvs-overenskomsten omfatter omkring 1.000 virksomheder med tilsammen 11.000 medarbejdere. 

Læs mere om OK17 her


(V-02/2017)

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.