Niels Jørgen Hansen

Niels Jørgen Hansen

Adm. direktør

njh@tekniq.dk

7742 4232

4074 4360

TEKNIQ og Arbejdsgiverne planlægger fusion

Bestyrelserne i Arbejdsgiverne og TEKNIQ Installationsbranchen har givet grønt lys til, at de to organisationer undersøger mulighederne for at fusionere.

Kom med til medlemsmøde om fusionen

TEKNIQ afholder en række medlemsmøder rundt i landet, hvor du kan få svar på alle dine spørgsmål og høre mere om planerne for en eventuel fusion.

Se invitationen her

Fusion mellem TEKNIQ og Arbejdsgiverne

TEKNIQ og Arbejdsgiverne har indledt en proces, der kan føre til en fusion mellem de to branche- og arbejdsgiverorganisationer. Tilsammen repræsenterer de to organisationer 4.700 virksomheder med omkring 52.600 medarbejdere.

Formålet med fusionen er at øge organisationernes politiske indflydelse og at styrke medlemsservicen.

"Vi repræsenterer en vigtig del af dansk erhvervsliv og vil stå endnu stærkere ved at tale med én stemme. De to organisationers medlemsvirksomheder efterspørger de samme ydelser, og jeg er ikke i tvivl om, at en fælles organisation vil levere mere for pengene," siger Henrik Fugmann, formand for TEKNIQ.

Fælles for de to organisationers virksomheder er, at de udvikler og udfører tekniske løsninger. Det vil sige installationer i bygninger og fremstilling af tekniske produkter, der bruges i byggeriet og industrien. Desuden er der oftest tale om ordreproduktion og skræddersyede løsninger.

"Vi har mange fælles dagsordner lige fra indsatsen mod administrative byrder til større fleksibilitet i ansættelsesforhold. Og vi er alle afhængige af faglært arbejdskraft og af stærke og attraktive erhvervsuddannelser. Samtidig vil vi kunne yde et endnu højere serviceniveau til medlemsvirksomhederne i alle vores brancher,” siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne.

Det er de to organisationers øverste myndigheder, der skal træffe den endelige beslutning om en fusion. Hos Arbejdsgiverne skal det foregå på generalforsamlingen og hos TEKNIQ ved en urafstemning. Der er endnu ikke sat dato på, men begge organisationer håber på at have det endelige beslutningsoplæg klar inden nytår.

FAKTA om de to organisationer:

TEKNIQ er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for installationsbranchen og repræsenterer cirka 2.700 tekniske installationsvirksomheder med i alt 36.100 medarbejdere.

Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og brancheforening for 2.000 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt 16.500 medarbejdere.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.