Ansøgning om VEU-godtgorelse

Inkasso og kreditvurdering

Tilskud til efteruddannelse skal søges digitalt.

Fra den 1. november 2011 har det været obligatorisk at søge VEU-godtgørelse og befordringstilskud til medarbejdernes AMU-kurser på www.efteruddannelse.dk. Kun digitale ansøgninger udløser godtgørelsen.

Læs mere om processen på efteruddannelse.dk under ”For virksomheder”. Her kan du også se, hvor du kan få hjælp og rådgivning, når du skal i gang.

Frist for ansøgning om VEU-godtgørelse

Ansøgninger om VEU-godtgørelse og tilskud til befordring skal være indgivet senest 4 uger efter uddannelsens afslutning.

Sådan fungerer Efteruddannelse.dk

Virksomheder og medarbejdere tilmelder sig AMU-kurser

  • enten via evukurser.dk, hvor man får et overblik over de brancherelevante AMU-kurser, og hvor man – når man har fundet det relevante kursus og kursusudbyder og vil tilmelde sig – linkes automatisk over på efteruddannelse.dk, hvor tilmeldingen foretages 
  • eller direkte via efteruddannelse.dk 

Når man således har tilmeldt en eller flere medarbejdere til et AMU-kursus, bliver alle oplysninger automatisk gemt i systemet, så når virksomheden, efter at kurset er afholdt, går ind på efteruddannelse.dk for at søge om VEU-godtgørelse og eventuel befordringsgodtgørelse, er store dele af ansøgningen allerede udfyldt. Ansøgningen sendes automatisk fra efteruddannelse.dk til a-kassen, som hurtigt overfører tilskuddet til virksomhedens NemKonto.


Senest opdateret 19-10-2015

Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.