TEKNIQ og Teknisk Landsforbund har en kompetenceudviklingsfond, hvor der kan søges om tilskud til medarbejdernes efteruddannelse.
Formålet er at udvikle og styrke medarbejdernes kompetencer med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse.Virksomhed og medarbejder kan i fællesskab søge om tilskud til, at en enkelt medarbejder - på deltid - kan gennemføre enkeltmoduler på 5 akademiuddannelser.
Tilskuddet udgør 100 % af den sædvanlige løn, modregnet evt. SVU fra det offentlige, samt betaling af hele kursusgebyret og evt. transportudgifter, overnatning og forplejning i forbindelse hermed.
Tilskud til aftalt akademiuddannelse fordrer, at man ikke har opbrugt sin ret til selvvalgt efteruddannelse.
Virksomhed og medarbejder kan få tilskud til at gennemføre akademimoduler på følgende 5 akademiuddannelser:
Kompetencefonden kan også give tilskud til faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter.
Medarbejderen skal have været tillidsrepræsentant i en virksomhed i en sammenhængende periode på mindst tre år, og efterfølgende skal medarbejderen fortsat være ansat i virksomheden.
Der kan søges om tilskud til deltagelse i AMU-kurser, gymnasiale fag, moduler på diplom- og masteruddannelser, moduler på akademiuddannelser samt private kurser. Det afgørende er, at der er tale om brancherelevante kurser.
Fra 2. januar 2018 kan der maksimalt ydes 15.000 kr.
Fonden administreres af EVU, El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat for TEKNIQ og Teknisk Landsforbund.
Du kan få flere oplysninger om fonden, betingelserne for tilskud m.v. ved henvendelse til El-og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat på telefon 3672 6400.
Senest opdateret 11-12-2020
TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.
Vi har nu sendt kodeordet til den e-mailadresse, der er registreret på det indtastede medlemsnummer.
Med venlig hilsen
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tak for din interesse. Vi kontakter dig snart for at fortælle dig mere om, hvorfor det er en god idé for din virksomhed at være medlem af TEKNIQ – den eneste arbejdsgiverorganisation med 100 procent fokus på el- og installationsbranchen.