Elkompetencefonden kan yde tilskud til lærlinges uddannelse i fritiden

Uddannelse laerlinge

Som led i overenskomstforhandlingerne er det aftalt, at lærlinge kan få tilskud fra elbranchens kompetenceudviklingsfond til fritidsuddannelse.

For at være berettiget til tilskud skal lærlingen have været ansat i den samme virksomhed i mindst 6 måneder. Retten til tilskud gælder, så længe uddannelsesaftalen er gældende i virksomheden. Fonden yder tilskud til op til 10 dages fritidsuddannelse årligt.

Hvilke kurser kan lærlinge deltage i og få tilskud til?

Lærlinge kan få tilskud til kurser og uddannelser til de samme kursusaktiviteter som udlærte svende. Kravet er, at det skal være brancherelateret kurser fagligt såvel som almene kurser som matematik, engelsk mv.  

Fonden giver lærlingen et tilskud på op til 2.000 kr. pr. dag til kursusgebyr, materialer og evt. transport. I særlige tilfælde kan fonden yde et større tilskud pr. dag, hvis lærlingen har en særlig begrundelse for at søge netop dette kursus.

Uddannelsen skal foregå i fritiden. Lærlingen skal derfor holde fri eller tage uddannelsen om aftenen. Fonden yder ikke tilskud til løntab.

Ansøgning om tilskud fra kompetenceudviklingsfonden skal ske, inden lærlingen tager på kursus. Ansøgning om tilskud foretages på www.evu.dk/selvbetjening.


Senest opdateret 23-08-2016

Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.