Kelvin Strømsholt

Kelvin Strømsholt

Konsulent

kas@tekniq.dk

7741 1581

2891 5520



Elektrikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen

Elbranchen har mange forretningsområder og opgaver - almindelige boliginstallationer, intelligente bygningsinstallationer og energieffektivisering.

Andre opgaver er styring og regulering af industrielle anlæg, automatisering i industrien, kommunikation og datainstallationer, alarm og sikringsanlæg m.v.

Derfor er det vigtigt, at virksomheden vælger at sammensætte et uddannelsesforløb, der matcher virksomhedens aktuelle og fremtidige arbejdsopgaver.

Den 1. august 2015 træder en ny elektrikeruddannelse i kraft. Den nye elektrikeruddannelse er en 4-4½-årig erhvervsuddannelse, der består af en kombination af skoleperioder og praktik. Uddannelsen består af et grundforløb på 20 uger, tre hovedforløb, praktik og en svendeprøve.

Uddannelsens første 2½ år (grundforløb, praktik og H1) er ens for alle. Mens uddannelsens hovedforløb 2 og 3 er opbygget af 28 moduler af 4 ugers varighed, hvor lærlingen i samarbejde med virksomheden skal vælge 4-5 moduler.

Du kan læse mere om den nye elektrikeruddannelse i pjecen, som du finder i spottet til højre. 

Alle uddannelsesaftaler, der træder i kraft efter den 1. august 2015, skal følge den nye elektrikeruddannelse.

På det nye virksomhedssite elektrikeruddannelsen.dk finder du al information om den nye elektrikeruddannelse. Det er også her, du fremover skal logge ind og udfylde uddannelsesaftaler for nye lærlinge.

Der skal udfyldes en uddannelsesaftale, men som noget nyt skal der udfyldes et bilag, hvoraf det fremgår, hvilke moduler lærlingen skal igennem i sin skoletid.



Senest opdateret 03-11-2016

10 gode råd

Værd at vide om lærlinge

Kontakt TEKNIQ

Hotline

EVU's konsulenter sidder klar til at svare på spørgsmål om den nye elektrikeruddannelse. Linjen er åben mandag-torsdag kl. 9-14 og fredag kl. 9-12.

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.