Betingelser for levering af inspirationsmodel

Her har vi beskrevet hvilke begrænsninger, der er i brancheløsningerne. Desuden har vi beskrevet betingelserne for at få leveret en brancheløsning.

Vi har udarbejdet 2 brancheløsninger:

  1. "Smeden uden ansatte". Det er en løsning for små virksomheder med 0 - 4 ansatte. En lille model, baseret på DS/EN 3834-3. Dækker udførelsesklasse EXC 1 og 2.
  2. "Stålbyg A/S". Et funktionsopdelt system, baseret på DS/EN 3834-2. Dækker op til udførelsesklasse 3.
Systemerne er gennemgået af et certificeringsorgan, og vil i deres helhed være forhåndsgodkendte.

 

Betingelser:

Hvis en virksomhed ønsker at udføre andre processer end selve svejsningen eller vil arbejde i andre materialer end stå,l kræver det yderligere standarder som referencer. Følgende områder er i brancheløsningen betragtet som underleverancer. Det betyder, at de er købt ude:

  • NDT prøvning, både visuel og supplerende
  • Varmebehandling efter svejsning
  • Kvalificering af svejsere
  • Kalibrering af måleinstrumenter/maskiner, bortset fra fast måleudstyr (skydelærer, målebånd, mikrometerskruer)
  • Desuden kan der være krav i produktstandarder som ikke er beskrevet. Det kan for eksempel være DS/EN 1090-2 omkring acceptkrav til svejsning.

Brancheløsningerne er modeller, der skal arbejdes videre med. Det betyder, at det er den enkelte virksomheds ansvar at tilpasse modellen. Desuden skal alle standarder i oversigten S000.001 "Oversigt standarder" anskaffes, hvis de er aktuelle for virksomheden. Hvis virksomheden ikke selv fremstiller svejseprocedurespecifikationer, kan alle standarder, der handler om det, undlades.

Det påhviler virksomheden at sikre, at det er de rigtige standarder, der anvendes. Efterfølgende vil TEKNIQ Arbejdsgiverne dog - i den udstrækning det er muligt - informere om nye eller ændrede standarder.
Da der endnu ikke er certificeret ret mange virksomheder i Danmark, har vi en forventling om, at der bliver tydeligere retningslinjer for visse områder. Derfor kan du forvente, at der sker ændringer de næste år.

TEKNIQ Arbejdsgiverne påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af Brancheløsningerne. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i modellen eller af øvrige forhold, der relaterer sig til modellen.


Senest opdateret 09-07-2019

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.