Nye stålkvoter er fair, men kan presse byggeriet

Af Lemvigh-Müller

De fleste stålforbrugende virksomheder kan tage EU’s nye kvoteordning for stål roligt. Ordningen kan dog skabe mangelsituationer og give ekstraregninger i byggeriet.

Siden sidste år har stålmarkedet været præget af meget stor usikkerhed på grund af USA’s toldrestriktioner og EU's midlertidige kvoteordning, de såkaldte safeguards.

Nu er det slut med midlertidige ordning, og rammerne for næste tre års import af stål, rustfrit stål og metaller til EU er på plads. Med effekt fra 2. februar har EU nemlig vedtaget en ny kvoteordning for 28 stålprodukter, gældende indtil sommeren 2021. Ordningen er inddelt i tre tidsperioder, og hvis importen overstiger kvoterne indenfor en given periode, skal der betales told på 25 procent.

Rysten på hænderne

”Kvoterne fordeles efter først til mølle-princippet. Man kan ikke reservere en del af kvoten, når man bestiller sine varer, så hvis kvoterne er brugt op, når man får stålet leveret, skal man betale ved toldkasse 1. Det er klart, at truslen om en ekstraregning på 25 procent kan få det til at ryste lidt på hænderne hos virksomheder, der indgår langsigtede aftaler om store mængder stål fra værker uden for EU”, siger Brian Alexis, Head of SCM & KAM Operations, Lemvigh-Müller.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.