Q&A om producentansvar for emballage
Her finder du svar på en række typiske spørgsmål om producentansvar for emballage.
Q&A’en er tænkt som et praktisk værktøj, der kan hjælpe dig med hurtigt at vurdere, om du og din virksomhed er omfattet af reglerne, og i hvilke situationer producentansvaret typisk opstår.
· Hvis du sætter emballage på det danske marked for første gang, får du producentansvar.
· Hvis du producerer emballage eller importerer emballage og sætter den på det danske marked, får du producentansvar for emballagen.
· Hvis du har logo eller firmanavn på emballagen – eller bruger tape og labels med firmanavn til at lukke eller mærke emballagen – får du producentansvar for emballagen.
· Hvis du har logo på fx bolsjer, vandflasker eller slik, som du deler ud på en messe, får du producentansvar for emballagen.
· Ja. Hvis du køber materialer, fx træ i et byggemarked, og bygger en særlig emballage til dine produkter, som du leverer til en dansk kunde, får du producentansvar for emballagen. Det skyldes, at du sætter emballagen på det danske marked for første gang.
· Ja. Hvis du importerer produkter og videresælger dem på det danske marked, får du producentansvar for emballagen. Det gælder både den emballage, du videresælger produkterne i, og den transportemballage, som produkterne blev leveret i.
· Nej. Hvis du importerer produkter, som du selv bruger i din produktion, eller som indgår som en del af de produkter, du selv producerer, er du slutbruger. Derfor får du ikke producentansvar for emballagen.
· Emballagen, som I sender til et andet EU-land, skal håndteres og miljøbehandles af slutbrugeren i det pågældende land, fordi emballagen bliver til affald dér. I skal registrere den bemyndigede repræsentant i det pågældende land i registret. Det skal ske under fjernsalg, hvor I angiver en bemyndiget repræsentant for det pågældende land.
· Hvis du køber alle dine komponenter hos danske grossister, ikke importerer eller eksporterer varer og heller ikke bruger emballage, tape, bolsjer, vandflasker eller lignende med logo eller firmanavn, er din virksomhed ikke omfattet af producentansvaret.