Invitation til smugkig på brandingkampagne af vvs-branchen
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbundet lancerer den 15. marts 2021 en brandingkampagne af vvs-branchen, og vi vil meget gerne invitere dig til at få et smugkig og blive en del af kampagnen.
Formålet med kampagnen er at brande vvs-branchen som andet og mere end traditionelt håndværk og samtidig få flere unge til at vælge en vvs-energiuddannelse. Vi har derfor produceret en ny brandingfilm, der underbygger fortællingen om, at vvs-branchen er en moderne branche, som bidrager til den grønne omstilling og skaber sammenhæng mellem teknik, mennesker og bygninger.
Vi har derudover produceret en hel del indhold til sociale medier, der bl.a. skal understøtte fortællingen om, at vvs-branchen er en vigtig medspiller i den grønne omstilling.
Vi afholder et webinar, hvor vi løfter sløret for nogle af kampagneelementerne og fortæller mere om strategien for kampagnen – og hvordan I kan blive en del af den.
Vi håber, at så mange medlemmer, virksomheder, skoler og uddannelsesfolk som muligt vil bakke op om brandingkampagnen og bidrage til fortællingen om vvs-branchen.
Til det formål har vi udviklet en digital indholds-hub, hvor alle interesserede kan få et overblik over kampagnens elementer, og hente elementerne med henblik på at dele disse på egne platforme. Vi gennemgår indholds-hub’en grundigt på webinaret, og selv om det ikke er færdigudviklet, får du linket til det allerede nu.
Vi afholder webinaret i samarbejde med kommunikations- og reklamebureauet Primetime, der bistår med at udvikle brandingkampagnen.
Vi håber meget, at du har lyst til at deltage og høre mere om kampagnen.
Med venlig hilsen
Senest opdateret 01-03-2021
10. marts 2021
kl. 10:00 - 11:00
TEKNIQ Arbejdsgiverne og Blik- og Rørarbejderforbundet
Virtuelt på din skærm
Gå til Teams-mødeTEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.
Vi har nu sendt kodeordet til den e-mailadresse, der er registreret på det indtastede medlemsnummer.
Med venlig hilsen
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tak for din interesse. Vi kontakter dig snart for at fortælle dig mere om, hvorfor det er en god idé for din virksomhed at være medlem af TEKNIQ – den eneste arbejdsgiverorganisation med 100 procent fokus på el- og installationsbranchen.