CE-mærkning af bygningsautomatik

På dette kursus lærer du at afgøre, hvad der skal CE-mærkes, hvornår - og efter hvilke regelsæt (Maskindirektiv, LVD og/eller Byggevareforordningen), når det drejer sig om bygningsautomatik. Du får af vide, hvilke aftaler der bør træffes partene imellem fra start, hvis der skal opnås succes i projektet.

Automatiske anlæg til styring, regulering og overvågning af bygninger, dvs. varme-ventilations- og køleanlæg m.v. (CTS- /SRO-anlæg) er maskiner og skal CE-mærkes efter Maskindirektivet. Det gælder også solafskærmningsanlæg, brandventilation og anlæg til udnyttelse af vedvarende energi.

Ofte sammensættes anlæg af mange forskellige leverancer, og tit er der tvivl om i hvilket omfang der skal CE-mærkes? Og hvem har ansvaret for at CE-mærke?


Hvem bør deltage?

Kurset henvender sig til de, der projekterer og udfører opgaver inden for bygningsautomatik.

Kursusindhold

  • Krav og regler for CE-mærkning med fokus på bygningsrelaterede anlæg
    • Maskindirektivet og standarder
    • Lavspændings- og EMC-direktivet
    • Andre relevante regelsæt, inkl. Byggevareforordningen

  • Hvad, hvornår og hvordan der skal CE-mærkes?
    • Hvad gælder for det enkelte anlæg?
    • Hvad gælder for sammenkoblede anlæg?
    • Praktiske eksempler på og metoder til gennemførelse af processen

  • Hvem har ansvaret? - og hvilke aftaler skal indgåes?

Form

Kurset gennemgår de relevante regelsæt for CE-mærkning af bygningsrelaterede anlæg og give eksempler på, hvordan opgaverne med CE-mærkning kan løses i praksis.

Kalender

02-10-2019
CE-mærkning af bygningsautomatik - Korsør
Kontakt TEKNIQ

Har du spørgsmål? Kontakt os!

cer@tekniq.dk

4343 6000

TEKNIQ er den eneste organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.