Modul 6: Samtykke

Klik på videoen nedenfor og hør Kim Koch fortælle om de situationer, hvor virksomheden skal indhente samtykke til indsamling af persondata, og hvad Datatilsynets vejledning siger om samtykke.  

1. Situationer, der kræver samtykke

Samtykke er "sidste udvej". Det betyder, at hvis der ikke findes andre regler som gør det muligt og lovligt af indsamle og behandle oplysninger, kan virksomheden bede om et samtykke fra den/de personer, der registreres.

Samtykket skal naturligvis gives inden virksomheden påbegynder registreringen og behandlingen af de personlige data.

Tilsvarende skal virksomheden standse registreringen og slette indsamlede data, hvis den registrerede trækker sit samtykke tilbage.

Samtykke skal dog altid indhentes, hvis virksomheden behandler data om personfølsomme forhold som race, etnicitet, politiske, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, personers genetiske eller biometriske data, helbredsoplysninger, oplysninger om deres seksualitet eller seksuelle forhold.  

Husk at også brug af profilbilleder af f.eks. kunder eller medarbejdere på virksomhedens hjemmeside, Facebook, LinkedIn o.lign., eller som er tilgængelige i fysisk form, kræver samtykke.   

2. Datatilsynets vejledning om samtykke

Datatilsynet har lavet en udførlig vejledning om, hvilke situationer der kræver samtykke. Du kan se og downloade vejledningen her  

 

 

De vigtigste læringspunkter i modul 6

  • Samtykke er "sidste udvej"
  • Behandling af personfølsomme data kræver altid samtykke
  • Brug af billeder - elektroniske såvel som fysiske - af personer kræver også altid samtykke
  • Datatilsynets vejledning om samtykke indeholder en udførlig beskrivelse af reglerne for samtykke og eksempler på, hvornår der skal indhentes samtykke

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.