Erfaren arbejdsmiljøkonsulent til industrirådgivning

Vi søger en konsulent til en nyoprettet, opsøgende og virksomhedsrettet rådgivningstjeneste, der understøtter arbejdspladsnære aktiviteter omhandlende arbejdsmiljøforhold indenfor industrien.

Vi tilbyder dig en hverdag i forandring i en organisation i en rivende udvikling med en digital og grøn dagsorden. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på din hverdag, og du får også en unik mulighed for at påvirke Danmarks nationale arbejdsmiljøindsats gennem arbejdet, som er funderet i BFA-Industri. Så har du hovedet fuld af gode ideer og er klar på at tage arbejdshandsken på, så læs søg jobbet hos os!

Du bliver en del af afdelingen Arbejdsmarked, analyse og data på syv personer, som hver er specialist på sit eget område ligesom dig. I afdelingen vil du naturligt være i tæt samarbejde med vores nuværende arbejdsmiljøkonsulent, hvor I sammen udvikler indhold og rådgivning løbende. 

Derudover vil du indgå i et team af 6 konsulenter, der parvis udfører opsøgende arbejdsmiljøarbejde målrettet industriens virksomheder. Hvert hold består af to personer, en arbejdsgiver- og en arbejdstagerrepræsentant. I begyndelsen vil der være jævnlige møder blandt alle konsulenterne, hvor vi skal have produkttræning og lære hinanden at kende. Det er et nyt projekt, og sammen udvikler vi indhold og rådgivning løbende, så vi hele tiden tilpasser til virksomhedernes behov. 

Du er den ideelle kandidat, når du er: 

  • Social og kan lide at interagere med mennesker
  • En stærk kommunikatør, god til at overbevise mennesker og formidle informationer tydeligt
  • God til at tilpasse dig forandring, tænke positivt, og tager godt imod forandring samt inviterer til feedback
  • God til at strukturere opgaver, planlægge aktiviteter, arbejde hurtigt og generel multitasking 

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Opsøgende virksomhedskontakt
  • At præsentere BFA Industris værktøjer og rådgive for at udvikle det gode arbejdsmiljø
  • Etablere kontakt til virksomheder forud for besøg samt afrapportere besøg
  • Deltage i udadvendte aktiviteter, eksempelvis oplæg ved lokale netværksmøder, fyraftensmøder på virksomhederne, møder i lokalforeninger
  • At komme med gode ideer til løbende udarbejdelse af materiale som vejledninger/flyers, præsentationer o. lign. 

Vi forestiller os, at du…

  • Har grundlæggende og bred viden om arbejdsmiljøforhold i industrien
  • Har erfaring med opsøgende virksomhedskontakt, gerne inden for industrien
  • Har gode samarbejdsevner, men du evner bestemt også at stå på egne ben
  • Er fleksibel i planlægning af arbejdstid og ferier sammen med 5 andre konsulenter
  • Har kørekort og kan stille bil til rådighed, der er tale om en udekørende landsdækkende aktivitet

Vi kan tilbyde dig…

  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling 
  • Godt arbejdsmiljø og gode kolleger
  • Et selvstændigt arbejdsområde med tæt dialog med kolleger og samarbejdspartnere

Om projektet:

Beskæftigelsesministeriet har bevilliget ekstraordinære midler til BFA Industri, til en indsats mod arbejdspladsnære aktiviteter målrettet metal- og maskinindustrien, men også slagteri, nærings- og nydelsesmidler, installation og service, samt vand/kloak og affald. Projektet består i at besøge virksomheder, drøfte arbejdsmiljøarbejdet, samt hvilke forhold, der især er årsag til, at branchen har en særlig bevågenhed fra såvel partssystemet som af myndigheder og det politiske system. Målet er vi foretager 900 virksomhedsbesøg i alt, det svarer til ca. 150 virksomheder årligt pr. hold.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en midlertidig stilling fastsat til 24 måneder, og vi håber, at du kan starte august 2021. Ferie forventes koordineret, så det afvikles samtidigt på ens hold og primært i industriferien. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Da vi har lokationer både i Odense og Glostrup tilpasses primære arbejdssted efter behov. Spørgsmål om stillingen kan stilles til Arbejdsmiljøkonsulent, Lone Alstrup på mail lal@tekniq.dk eller Cheføkonom, Maria Schougaard Berntsen på mail msb@tekniq.dk. 

Lyder dette interessant for dig?

Send din ansøgning og cv elektronisk til job@tekniq.dk hurtigst muligt og senest den 9. juli 2021. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt, vi ser frem til at høre fra dig.



Senest opdateret 11-06-2021

Værd at vide

Ansøgningsfrist: 9. juli 2021

Spørgsmål vedr. stillingen: Kontakt arbejdsmiljø-konsulent Lone Alstrup på mail lal@tekniq.dk eller cheføkonom Maria Schougaard Berntsen på mail msb@tekniq.dk

Ansøgning sendes til job@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.