Dygtig økonom med politisk interesse

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem samfundsanalyse og politikudvikling? Og kan du finde historien i tallene, der kan sikre indflydelse og synlighed for Danmarks tredjestørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation? Så har TEKNIQ Arbejdsgiverne en spændende stilling til dig.

Som økonom i afdelingen Arbejdsmarked, analyse og data vil du med din stærke faglighed være et anker for hele organisationens analyser. Du vil arbejde med mange forskellige emner fx uddannelse, klima og energi, erhvervslivets rammevilkår og beskæftigelse, og du vil være med til at opbygge og styrke organisationens analytiske fundament, databelægge politiske forslag og fremme nye idéer.

Vi er en organisation med store ambitioner. Vi ønsker at være datadrevne, og vi ønsker at løfte vores interessevaretagelse til nye højder. Du vil være en central spiller i forhold begge dele – naturligvis i samspil med organisationens øvrige fagpersoner. Du vil indgå naturligt i teamets opgaveløsning, og du får engagerede kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top. Du vil referere til vores cheføkonom Maria Schougaard Berntsen.

Du er den ideelle kandidat, når du:

  • Kan arbejde selvstændigt på både større og mindre projekter 
  • Har interesse for arbejdsmarkedsforhold og har politisk tæft
  • Evner at skabe fornyelse, generere ideer og har mod på at kaste dig over nye projekter
  • Ønsker at fremme vores medlemmers interesser gennem faktadrevet interessevaretagelse

Vi forestiller os, at du…

  • Har relevant akademisk baggrund og er fagligt velfunderet med stærke analytiske evner 
  • Har erfaring med mikrodata fx via Danmarks Statistiks forskerordning 
  • Har holdånd og gode samarbejdsevner
  • Har gode formuleringsevner såvel skriftlig som mundtlig
  • Har relevant erhvervserfaring

Vi kan tilbyde dig… 

  • Gode muligheder for at bringe din faglighed i spil og sætte dit eget præg på et solidt og nytænkende analysearbejde.
  • Faglig og personlig udvikling gennem et selvstændigt arbejdsområde i spændingsfeltet mellem analyse, politik og kommunikation
  • Et uformelt miljø med frihed til at tilrettelægge dit eget arbejde indenfor de overordnede rammer 
  • En arbejdsplads med godt humør med gode kolleger og samarbejdspartnere

Om os:

TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Hos os bliver du en del af en organisation i forandring, hvor grøn omstilling og en digital transformation er nøgleordene.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med ugentlige arbejdstid på et gennemsnit af 37 timer, og vi håber, at du kan starte august 2021. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Spørgsmål om stillingen kan stilles til cheføkonom, Maria Schougaard Berntsen på mail msb@tekniq.dk

Lyder dette interessant for dig?

Send din ansøgning og cv elektronisk til job@tekniq.dk senest den 11. august. Vi indkalder til 1. samtaler tirsdag d. 17. august 2021. Vi ser frem til at høre fra dig.


Senest opdateret 08-07-2021

Værd at vide

Ansøgningsfrist: 11. august

Spørgsmål vedr. stillingen: Kontakt cheføkonom Maria Schougaard Berntsen på mail: msb@tekniq.dk

Ansøgning sendes til job@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.