Servicedesigner søges til Danmarks grønne og datadrevne arbejdsgiverorganisation

TEKNIQ Arbejdsgiverne er Danmarks grønne og digitale arbejdsgiverorganisation. Hos os er ingen over medlemmerne. Det betyder, at vi skal blive endnu bedre til at indsamle og arbejde med både kvalitativ viden og kvantitative data om vores medlemmers adfærd, ønsker og behov.

Vi er i fuld gang med at digitalisere vores administration og udvikle digitale ydelser tilpasset medlemmerne. 
Hvis du er god til at arbejde systematisk med servicedesign – gerne med viden om digitale processer – og kan hjælpe hele vores organisation med at tænke og agere udefra-ind til gavn for medlemmerne, så har vi et fantastisk job til dig.

Mulighed for indflydelse på din nye hverdag

Du får et spændende og alsidigt job. Du bliver en del af Medlems- og Ledelsessekretariatet, en afdeling med 9 kollegaer, der arbejder for interne og eksterne interessenter - og altid med vores medlemsvirksomheder i fokus. Du vil få bred sparring med gode kolleger. 

Dine opgaver bliver at styrke og udvikle

  • Vores interne kompetencer indenfor servicedesign – dvs. videndeling i hele organisationen omkring servicedesignmetoder
  • Konkret bistå projekter på tværs af huset i forbindelse med servicedesign-initiativer feks. medlemsinterview, observationer, tilfredshedsanalyser eller prototyping og test.
  • Du skal desuden stå for at styrke og udvikle vores digitale services oven på vores medlemssystem og dataplatform, der er under etablering.
  • Bistå med brugeradministration af vores medlemssystem, SuperOffice. 
  • Udvikle og bidrage til medlemsadministration, herunder særligt ift. ind- og udmeldelser
  • Bistå backoffice ift. medlemsakkvisition og digitalt ”salg”.
Du vil have en tværgående funktion i organisationen, og du vil skulle hjælpe medarbejdere og afdelinger i organisationen med at sætte deres stærke faglighed i spil på nye måder. Du har kompetencer indenfor servicedesign, er nytænkende, og trives med at have mange bolde i luften. Du nyder at udfordre dig selv og dine kolleger, og du løber selvstændigt med nye opgaver. 

Du…

  • Er uddannet inden for servicedesign – gerne med viden om digitale løsninger, kommunikation, it, e-læring eller lignende.
  • Har 1-5 års erfaring med servicedesign
  • Har muligvis erfaring fra en politisk styret organisation

Derudover…

  • Du er social og kan lide interaktion med forskellige interessenter
  • Du demonstrerer selvsikkerhed, er god til at løse konflikter samt udvise ro og robusthed i hektiske situationer
  • Du arbejder analytisk, har en undersøgende tilgang til arbejdet, får gode idéer og vælger praktiske fremgangsmåder
  • Du er en dygtig kommunikatør, der kan opnå følgeskab fra medarbejdere på tværs af faggrupper og vores organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Vores sekretariat er placeret i hhv. Glostrup og Odense, og dit faste arbejdssted kan være begge steder. Kontakt sekretariatschef Nicolai Siegumfeldt på 61678387 for spørgsmål.  

Lyder dette interessant for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk til job@tekniq.dk hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende. 
Vi glæder os til at høre fra dig! 



Senest opdateret 06-10-2021

Værd at vide

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt

Spørgsmål vedr. stillingen: Kontakt sekretariatschef Nicolai Siegumfeldt på tlf. 61678387 for spørgsmål

Ansøgning sendes til job@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.