Social media manager

Kan du skabe engagement på sociale medier, skabe fængende indhold og skyde en hurtig video?

Og vil du samtidig være med til at skabe Danmarks grønneste og mest digitale erhvervs- og arbejdsgiverorganisation? 

TEKNIQ Arbejdsgiverne søger en social media manager og gerne med erfaring fra en politisk styret organisation. Vi tilbyder en omskiftelig hverdag, hvor du spiller en stor rolle i at nå vores interessenter med dine gode ideer baseret på en stærk journalistisk værktøjskasse. Kan du engagere læsere på sociale medier, og er du nysgerrig på at forstå forskellige målgrupper, så læs endelig videre. 

Fokus på grøn omstilling og digitalisering

Vi er en organisation i rivende udvikling, hvor den grønne omstilling og en øget digitalisering er på dagsordenen. I denne omskiftelige tid har vi behov for en ny kollega, som har mod på at gå ind i kampen og sætte fokus på vores medlemmers mærkesager i tæt samarbejde de øvrige medarbejdere.  

Du får et spændende og alsidigt job, hvor størstedelen af dit arbejde finder sted i Glostrup. Din nærmeste leder vil være kommunikationschef Anne Birkelund, og du har mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag alt efter behov. Den ideelle kandidat har en serviceorienteret profil med et skarpt medlemsfokus, analytisk sans, gå-på-mod og drives af lyst til at hjælpe både medlemmer og kollegaer. Du skal være vant til at arbejde med digitale værktøjer og har modet til at prøve nye metoder i dit arbejde. 

En arbejdsdag for dig kan se således ud: Din arbejdsdag er startet, og den politiske dagsorden er i dag helt anderledes, end den var i går. Det content, du havde planlagt, skulle ud her til morgen, må vente til senere på dagen. I stedet skal der skydes en video, hvor der kommenteres på den nye dagsorden. Content skal du skabe i samarbejde med de relevante fagfolk, underdirektører eller den administrerende direktør. Videoen skal redigeres hurtigst muligt og derefter deles med de relevante interessenter. Måske skal andre kolleger følge op med et indlæg, som du leverer input til.

Vi kan tilbyde:

  • Et job tæt på de politiske beslutningsprocesser
  • Muligheden for at blive ekspert på eget felt og rådgive herom
  • Ejerskab for egne projekter

Vi forestiller os, at du…

  • Er uddannet journalist eller har en kommunikationsuddannelse
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation
  • Har viden om/erfaring med social media management
  • Har viden om social listening; at monitorere dagsordner og vigtige kilder
  • Har analytiske evner til at forstå målgrupper, og bruge din viden til at producere relevant og engagerende indhold
  • Kender til Premiere Pro, Photoshop og gerne Adobe After Effects 

Vi forestiller os, at du besidder… 

  • Evnen til at idéudvikle, producere og redigere content 
  • En skarp pen, som kan skrive til forskellige målgrupper og i forskellige toner
  • Et visuelt blik for at udvælge fotos samt idéudvikle datavisualiseringer og grafikker. Du kan også selv tage fotos og redigere dem.
  • Erfaring med video og kan idéudvikle, producere og klippe korte SoMe-videoer

Om os:

TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Du bliver en del af en organisation i forandring, hvor grøn omstilling og en digital transformation er nøgleordene. Du kommer til at blive en del af vores kommunikationsafdeling, der arbejder tæt sammen med resten af organisationen. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er fast fuldtidsstilling, og vi håber, at du kan starte snarest muligt eller senest 1. august 2021. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Spørgsmål om stillingen er meget velkomne. Kontakt kommunikationschef Anne Birkelund på mail anb@tekniq.dk for at høre mere om stillingen. 

Lyder dette interessant for dig?

Send din ansøgning og cv elektronisk til job@tekniq.dk hurtigst muligt og senest den 9. juli. Vi forventer at afholde samtaler løbende.


Senest opdateret 21-06-2021

Værd at vide

Ansøgningsfrist: 9. juli 2021

Spørgsmål vedr. stillingen: Kontakt Anne Birkelund

Ansøgning sendes til job@tekniq.dk

Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

tekniq-arbejdsgiverne-linkedin

7741 1566

anb@tekniq.dk

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.