Har medarbejderen ret til sygeløn ved tilbagefald?
Hvordan er reglerne for sygeløn, hvis medarbejderen har en tilbagevendende sygdom? Læs om det her.
Spørgsmål:
En af vores vvs´ere har været syg i flere perioder. Det er ikke sådan, at han fejler forskellige ting, for det er samme sygdom, der vender tilbage med mellemrum. Skal vi betale sygeløn hver gang, han begynder på en ny sygeperiode, eller er der andre muligheder?Svar:
Det afgørende er, at der er tale om tilbagefald af samme sygdom. Det er ikke sikkert, der begynder en ny sygeperiode hver gang, elektrikeren bliver syg. Det kommer an på, hvor lang tid der er mellem sygeperioderne.Desværre er det sådan, at der for hver sygeperiode indtræder en ny arbejdsgiverperiode – der er på 30 dage – i henhold til reglerne om sygedagpenge. Hvis vvs’eren ikke skal have sygeløn efter overenskomsten længere på grund af tilbagefaldsreglen, så vil der fortsat være en periode tilbage, hvor han skal have sygedagpenge fra jer.
Det er først efter udløbet af 30 kalenderdage på sygedagpenge, at kommunen overtager sygedagpengebetalingen. Men på grund af tilbagefaldsreglen i overenskomsten sparer I altså i en periode forskellen mellem sygeløn og sygedagpengesatsen, der pt. er 112,97 kroner i timen.
Linda Rudolph Greisen, konsulent og advokat, TEKNIQ
Har du et spørgsmål?
Skriv til tekniq@tekniq.dk hvis du har spørgsmål om regelsæt, overenskomster, teknik, entrepriser eller virksomhedsudvikling.