VILLUM Window Collection vandt årets lyspris
Det var en enstemmig jury, der den 21. januar 2016 udpegede VILLUM Window Collection som en meget værdig vinder af Den Danske Lyspris 2015.
VILLUM Window Collection rummer 300 historiske vinduer fra 1600-tallet og frem til i dag.Udstillingen er skabt af VKR Holding i samarbejde med designfirmaet Rosan Bosch Studio og lysdesigner Kim Borch.
Samlingen af vinduer iscenesættes i udstillingen som en rejse igennem historien, hvor tidsepoker, vinduestyper og fremstillingsteknikker sammenkobles med et humanistisk syn på vinduet i form af vinduets betydning for arkitekturen, byplanlægningen og menneskets livskvalitet.
Prisen blev overrakt ved en stor og festlig sammenkomst i Bygningskulturens Hus i København.
De øvrige nominerede projekter var Interferens interaktiv tunnel i Kolding, Langebro i København og Ny Carlsberg Glyptotek i København.
VILLUM Window Collection Foto: Kim Wendt