Tina Voldby

Tina Voldby

Underdirektør

tvo@tekniq.dk

7742 4238

2012 8283

Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

7741 1566

3035 2151

anb@tekniq.dk

Mød TEKNIQ Arbejdsgiverne på Folkemødet 2019

I år kan du møde TEKNIQ Arbejdsgiverne flere steder - blandt andet på Meningsministeriets scene, hvor vi sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund står for to arrangementer om energi og uddannelse:

Hvem vil være millionær? Energy Special
Torsdag d. 13. juni, kl. 16:30 - 17:30 ved G32 - MeningsMinisteriet

Jes Dorph-Petersen styrer slagets gang, når det velkendte TV-format ”Hvem vil være millionær?” for tredje år i træk rykker til MeningsMinisteriet på molen i Allinge Havn.

To hold dyster i viden om energi inden for alt fra energiforbrug til indeklima og elbiler. Danmark har forpligtet sig til at øge energieffektiviteten i de kommende år. Faktisk har vi sat ambitionen om at være helt uafhængige af fossile brændstoffer i 2050. Men energieffektivisering handler om meget mere end termoruder og hulmursisolering. Det lader bare ikke altid til, at politikerne ved det. Eller gør de?

Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), og forhenværende transportminister, Magnus Heunicke (S), dyster sammen med hver deres medspillere i årets "Hvem vil være millionær? Energy Special".

Deltagere

  • Henrik Fugmann, bestyrelsesformand, TEKNIQ Arbejdsgiverne
  • Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand, Dansk El-forbund
  • Henrik W. Petersen, forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
  • Jes Dorph-Petersen, moderator og journalist
  • Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister, Venstre
  • Magnus Heunicke, tidl. transportminister og medlem af TRU, Socialdemokratiet


Kender du typen? Uddannelsesspecial
Fredag d. 14. juni, kl. 12:00 - 13:00 ved G32 - MeningsMinisteriet

Under overskriften ”Kender du Typen – Uddannelsesspecial” inviterer til vi til en dyst med Anne Glad som moderator” i MeningsMinisteriet på molen i Allinge Havn. To hold konkurrerer på deres viden om installationsuddannelser, rollemodeller, fordomme om branchen og dens fremtid.

Regeringen har lanceret teknologipagten og har fokus på, at flere skal tage en STEM-uddannelse. Det kræver, at vi gør op med nogle af de barrierer, der hersker omkring blandt andet kvalitet, fordomme og prioritering inden for de tekniske uddannelser. Kan politikerne mon hjælpe med at gøre op med de barrierer og fordomme? Eller eksisterer de også hos dem selv?

Deltagere

  • Niels Jørgen Hansen, adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne
  • Jørgen Juul Rasmussen, forbundsformand, Dansk El-forbund
  • Niels Braaby, næstformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
  • Mathias Vinholt, medlem af Forretningsudvalget og formand for Fagligt Udvalg, DSU
  • Jacob Mark, ordfører og Folketingsmedlem, SF
  • Anne Glad, moderator og Livsstilsekspert

Walk &Talk om fremtidens arbejdskraft

TEKNIQ Arbejdsgiverne står også bag et Walk & Talk-arrangement om fremtidens arbejdskraft i samarbejde med Dansk Metal.

Hvordan sikrer vi nok arbejdskraft til virksomhederne? Skal pensionsalderen op eller ned – og for hvem? Skal vi have flere udenlandske medarbejdere? Og hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse?

Det er nogle af de spørgsmål, som René Nielsen, næstformand i Dansk Metal, og Fleming Frederiksen, næstformand i TEKNIQ Arbejdsgiverne vil diskuterer på deres tur gennem Allinge fredag den 14. juni.

Turen starter kl. 14 i Havnegade 11.

Sæt strøm til den grønne omstilling

TEKNIQ Arbejdsgiverne er desuden vært for et større netværksarrangement om elektrificering. Under overskriften ”Sæt strøm til den grønne omstilling” samler vi politikere og repræsentanter fra en række brancheorganisationer og offentliggør samtidig en ny rapport fra Ea Energianalyse om perspektiverne for elektrificeringen af Danmark.

Det foregår også i Havnegade fredag den 14. juni kl. 16.30

Fra verdensmål til bygningsrenovering

Derudover deltager TEKNIQ Arbejdsgiverne i en lang række andre debatter, netværksmøder og arrangementer på Folkemødet om blandt andet indeklima i skolerne, verdensmålenes betydning for erhvervslivet, bygningsrenovering, social dumping, cirkulær økonomi, robotteknologi og kvinder i branchen.



TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.