Skills-finalister er fundet
Landets bedste lærlinge indenfor klejnsmede- og industritekniker- og automatikteknikerfagene har kæmpet om pladserne ved finalerne om DM i Skills. Her kan du se, hvem finalisterne blev.
Traditionen tro skal Danmarks dygtigste lærlinge i starten af næste år kæmpe om det danske mesterskab indenfor en lang række fag, når DM i Skills afgøres.
2020-udgaven bliver afholdt fra den 16.-18. januar i Bella Centret lige udenfor København. Nu er finalisterne inden for klejnsmede- og industritekniker-fagene fundet. De blev:
Industriteknikere:
- Matias Bjerre Larsen, der har stået i lære hos Sv. Kofoeds Maskinfabrik A/S og gået i skole på Roskilde Tekniske Skole
- Sander Hem Münchow, der har stået i lære hos Nymann Teknik og gået i skole på Metal College Aalborg
- Emil Tipsmark, der har stået i lære hos Hydratech Industries og gået i skole på Metal College Aalborg
- Thomas Holm, der har stået i lære hos Coltech A/S og gået i skole på Roskilde Tekniske Skole
- Dennis Aagaard Lund, der har stået i lære hos PF Værktøj og gået i skole på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
- Kasper Bloch Mathiasen, der har stået i lære hos AB Inventech A/S og gået i skole på Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
Klejnsmede:
- Elias Juhl-Laugesen, der har stået i lære hos Euromilling A/S og gået i skole på EUC Nordvest Sjælland
- Mikkel Nielsen, der har stået i lære hos Nordsjællands Diesel A/S og gået i skole på TEC, Technical Education Copenhagen
- Axel Lundorff, der har stået i lære hos Værum Stålindustri A/S og gået i skole på Tradium
- Lasse Aistrup Dalgård Hansen, der har stået i lære hos ReTec Miljø APS og gået i skole på EUC Lillebælt
- Simon Treder Foss Krabsen, der har stået i lære hos System TM og gået i skole på Aarhus Tech
- Søren Hansen, der har stået i lære hos HMK Bilcon og har gået i skole på TECHCOLLEGE
Automatikteknikere:
- Jens Skallerup Jensen, der har stået i lære hos Strøm Hansen A/S og gået i skole på TECHCOLLEGE
- Laura Sixhøj, der har stået i lære hos Danish Crown og gået i skole på Syddansk Erhvervsskole
- Nicklas Lüdiksen, der har stået i lære hos C&H System A/S og gået i skole CELF
- Emil Oliver Sigurdsson Rohde, der har stået i lære hos Lakrids by Bülow og gået i skole på TEC