Lars Ahm

Uddannelseskonsulent

lah@tekniq.dk

7742 4236

5185 7920

Boss-Ladies har indtaget Fyn og Jylland

ambassadoerer-i-boss-ladies-projektet

Efter en succesfuld start på Sjælland og øerne dækker projekt Boss-Ladies nu også Fyn og Jylland.

Projektet skal medvirke til, at flere piger f.eks vælger elektriker- eller VVS-energi-uddannelsen. Til at støtte processen er der etableret et ambassadørkorps.  De nye fynske og jyske ambassadører var sammen med erfarne ambassadører på camp i Herning i weekenden. På campen blev lærlingene klædt godt på til ambassadøropgaven. Ambassadørerne arbejdede blandt andet med det personlige oplæg, som de senere skal give til elever i grundskolen. 

Ambassadørerne er unge kvindelige lærlinge, der med stor entusiasme fortæller grundskolens ældste klasser om, hvorfor de har taget et atypisk uddannelsesvalg. Ambassadørerne kan fortælle om glæden ved deres valg og hjælpe til at aflive evt. myter om, at installationsbranchen kun er for mænd. Spørger man ambassadørernes virksomheder er der meget stor tilfredshed med de kvindelige lærlinge. De kan typisk noget mændene ikke har så meget fokus på. Også i installationsbranchen oplever man, at det er godt for arbejdsmiljøet, når mænd og kvinder arbejder side om side.  

Anne Gregersen der er i lære hos Kemp & Lauritzen og ny ambassadører, siger om sit uddannelsesvalg: ”Jeg elsker mit job og de udfordringer det bringer med sig. For jeg er ikke bare en elektriker som opsætter stikkontakter. Jeg er med til at klimasikre større bygninger.” 

En anden af de nye ambassadører er Tanja Bülow, der er VVS og energi-lærling hos Thorvald VVS & Energi. For Tanja var det vigtigt, at hun ved at tage dette uddannelsesvalg fremtidssikrede sig selv på arbejdsmarkedet. Tanja begrunder det med de mange muligheder, der er i installationsbranchen. ”Og så er det fedt at være med til at gøre en forskel for at skabe et grønnere samfund. Hver gang jeg skifter et oliefyr med en varmepumpe, tæller det i klimaregnskabet”, siger Tanja. 

Der er i dag 30 ambassadører der er i gang med en elektriker- eller VVS-energi uddannelse. TEKNIQ Arbejdsgiverne vil gerne medvirke til, at ambassadørkorpset er sammensat, så man uanset om man går i skole i Gedser eller Skagen, kan få besøg af en kvindelig lærling, der har valgt installationsbranchen. Hvis I vil høre mere om Boss-Ladies kan I kontakte Uddannelseskonsulent Lars Ahm på telefon 5185 7920 eller mail: lah@tekniq.dk 


 

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.