Ny kampagne sætter fokus på AMU-kursernes kvalitetsløft

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik & Rør og Dansk El-Forbund står bag ny markedsføringskampagne og et kvalitetsløft til branchens AMU-kurser.

El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) har igennem det seneste år gennemført en målrettet indsats sammen med de erhvervsskoler, der udbyder installationsbranchens kurser.  

Fokus er rettet mod kvalitet og kendskab til alle de justerede kurser. Herunder:

  • Alle kurser er opdateret. Indholdet er justeret med fokus på ny teknologi og beskrivelsen af kurserne er gennemført i samarbejde med udvalgte virksomheder og medarbejdere.
  • Der er udviklet prøver på AMU-kurserne for at sikre, at kursisterne har nået målet
  • EVU understøtter, at skolerne samarbejder i gennemførsel af kurserne
  • Der er fokus på, at skolerne ikke aflyser planlagte kurser (flere garantikurser)
  • Skolerne har samarbejdet og erfaringsudvekslet om, hvordan de kan yde den bedste service og information til virksomhederne om AMU-kurser
  • EVU og organisationerne gennemfører en målrettet markedsføringskampagne for at øge kendskabet til AMU-kurser

Markedsføringskampagne skal øge kendskabet

I den nye markedsføringskampagne for AMU-kurserne er formålet at øge kendskabet til og dermed brugen af amukurs.dk. På siden er det nemt at finde alle installationsbranchens AMU-kurser, planlægge kurser for de enkelte medarbejdere og få overblik over, hvilke kurser de forskellige medarbejdere har deltaget i. På amukurs.dk er det nemt at finde datoer og steder for udbudte kurser samt information om tilskud og tilmelding

Kampagnen er i luften med både annoncer på sociale medier samt displayannoncer og bannerannoncer på en række udvalgte hjemmesider.

Se kampagnefilmene

Film om vvs-leder, der får hjælp til overblik over medarbejdernes kurser og kompetencer:  


Film om el-leder, der finder hurtige og gode løsninger til at udbygge medarbejdernes kompetencer:   


Film om, hvordan faglige udfordringer kan løses med det rette AMU-kursus:   

 

Fim om, hvordan AMU også tilbyder kurser i den nyeste teknologi:   

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.