troels-blicher-danielsen-administrerende-direktoer

Troels Blicher Danielsen

Administrerende direktør

tekniq-arbejdsgiverne-linkedintekniq-arbejdsgiverne-twitter

7742 4232
7214 2017

tbd@tekniq.dk

Pensionsdebat har indtaget sendefladen

Regeringens pensionsudspil, der skal gøre det muligt at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, har præget de danske medier. Også TEKNIQ Arbejdsgiverne og medlemsvirksomhederne har været på banen.

”Modellen er blind for alle de seniorer, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet og er enormt eftertragtede som arbejdskraft. Vi skal ikke tale medarbejdere ned under gulvtæppet, bare fordi de er faglærte og har fået lidt flere lys i lagkagen. For eksempel ansætter installationsvirksomhederne i høj grad seniorer, fordi de bidrager med erfaring og know-how, som virksomhederne virkelig har brug for”.

Sådan lød en af kommentarerne fra TEKNIQ Arbejdsgivernes adm. direktør, Troels Blicher Danielsen, da regeringen tirsdag havde præsenteret sit pensionsudspil. Det skal gøre det lettere for danskere, der har været mange år på arbejdsmarkedet, at gå tidligere på pension.

En mulighed, som TEKNIQ Arbejdsgiverne frygter kan betyde, at virksomhederne må sige farvel til erfarne og kompetente medarbejdere før tid. Medarbejdere, der kan være meget svære at erstatte.

Derfor var TEKNIQ Arbejdsgiverne og medlemsvirksomhederne også på banen i den intensive dækning af pensionsudspillet – både på tv og radio.

Her kan du høre et par af de radioindslag, der blev bragt på Danmarks Radio:

P4 (mandag, d. 17. august, kl. 16.00)

P1 (mandag, d. 17 august, kl. 18.00)

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.