OK20-forhandlinger på højtryk

Der bliver i øjeblikket arbejdet på højtryk for at lande de nye overenskomster. I dag mandag den 24. februar mødes TEKNIQ Arbejdsgiverne med HK, den 26. februar er der møde med Dansk El-Forbund og fredag den 28. februar med Blik- og Rørarbejderforbundet

Forliget på industriområdet den 9. februar satte ekstra skub i forhandlingerne, og i løbet af den seneste uger har TEKNIQ Arbejdsgiverne haft flere møder med de Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og Dansk Metal.  

Senere vil der også være møder om de øvrige overenskomster med Teknisk Landsforbund, Dansk Metal og 3F.

Forhandlingerne skal munde ud i de nye overenskomster, der skal træde i kraft fra 1. marts 2020, og som blandt andet sætter rammerne for løn, arbejdstid, forhold under sygdom, barsel og pension.

På det øvrige overenskomstområde er der indtil videre indgået forlig mellem følgende:

  • Dansk Industri og CO Industri
  • Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
  • 3F og DI (transportområdet)
Læs mere om OK20 her.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.