Adm. direktør går på pension efter overenskomstforhandlingerne

Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, har besluttet sig for at gå på pension. Det vil ske efter de igangværende overenskomstforhandlinger i god ro og orden, og når der er fundet en afløser.

Det meddelte han på TEKNIQ Arbejdsgivernes bestyrelsesmøde den 23. januar.

Niels Jørgen Hansen har været administrerende direktør siden 1989 først i Elinstallatørernes Landsforening (ELFO), der i 2001 fusionerede med Dansk VVS og blev til TEKNIQ, som efter fusionen med Arbejdsgiverne i 2019 blev til TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Bestyrelsen vil i processen med at finde den nye administrerende direktør få hjælp fra Finn Rants, partner i konsulenthuset Amrop.


TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.